Artikel top billede

Intel og Microsoft parallel-forsker sammen

Intel og Microsoft har netop offentliggjordt, at de går sammen med to universiteter om at bygge forskningscentre, der skal fokusere på avanceret forskning i parallel computing.

Computerworld News Service: It-giganterne Intel og Microsoft er blevet enige om at skyde samlet 95 millioner kroner i som støtte til Universal Parallel Computing Research Centers ved University of California i Berkeley og University of Illinois ved Urbana-Champaign.

University of Illinois har forpligtet sig med 38 millioner kroner, og U.C. Berkeley har søgt bevillinger for 33 millioner kroner fra et statsstøttet program, der modsvarer erhvervslegater.

"Jeg er meget begejstret over kvaliteten af det hold, vi har fået samlet," udtalte Andrew Chien, vicedirektør for Intels corporate technology group.

"Universal Parallel Computing Research Centrene repræsenterer noget af det bedste inden for samarbejde mellem universiteter og erhverv. Vi kommer til at være i stand til at samarbejde om nogle af de største problemer, branchen står over for."

Optimering af software

Parallel computing hentyder til evnen at kunne opdele en enkelt opgave mellem adskillige processorer. Den grundlæggende idé er, at problemer kan håndteres mere effektivt, hvis en stor opgave kan spaltes ud i flere mindre.

Idet virksomheder som Intel, Advanced Micro Devices (AMD) og IBM fortsætter med at spytte processorer ud med flere end en kerne, vil der være et øget behov for software, der er designet til at udnytte de mange kerner.

Uden optimering af software vil der være minimal nytte af dual-core, quad-core eller nogen anden slags processor med adskillige kerner.

Lige inden påske fortalte AMD-chefer Computerworld, at de første systemer med AMD's ny quad-core Barcelona-chip forventes at være på markedet til april. Og mandag sagde Intel, at dens seks-kernede processor med kode-navnet Dunnington er programsat til at blive sendt ud i sidste halvdel af i år.

Fortsættes...

Kerner i kvantespring

Antallet af processorkerner forventes at foretage betydelige spring i løbet af de kommende år – Intel har sagt, at dens forskere arbejder på en processor med 80 kerner.

"Intel har allerede fremvist en forskningsprocessor med 80 kerner, og vi er i gang med hurtigt at bevæge computerindustrien over mod en mange-kernet verden," siger Andrew Chien.

"Dette arbejde med Microsoft og de to ansete universiteter vil hjælpe til at skabe de langsigtede gennembrud, der skal til for at muliggøre dramatisk nye anvendelser for mainstreambrugeren."

Videre udvikling

Intel og Microsoft bemærkede i en pressemeddelelse, at de evaluerede 25 institutioner, før de besluttede at placere forskningscentrene ved U.C. Berkeley og University of Illinois.

Arbejdet ved forskningscentret ved U.C. Berkeley vil blive varetaget af 14 medlemmer af universitetets fakultet sammen med 50 doktorgradsstipendiater og post-doktorgradsforskere. 21 fakultetsmedlemmer og 26 kandidatstuderende og forskere vil varetage arbejdet på forskningscentret ved universitet i Urbana-Champaign i Illinois.

Software udviklet af centrene vil blive gjort tilgængelig for teknologiske kredse for yderligere udvikling, ifølge begge virksomheder.

"Hardwareteknologiens skred fra enkeltkerne til multikerne vil have en gennemgribende effekt på måden, hvorpå vi udvikler software i fremtiden," udtaler Tony Hey, vicedirektør for ekstern udvikling ved Microsoft Research.

"Det vil påvirke, hvordan vi udvikler software til bærbare, servere og supercomputere. I samarbejdet med Intel, U.C. Berkeley og University of Illinois vil vi udforske den næste generation af hardware og software, som vil frigive styrken ved parallel computing.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere