Professionelle grafikkort fra ATI

Grafikchips-producenten ATI har lanceret to nye grafikkort rettet mod den professionelle ende af markedet.

Indhold

Krigen mellem grafikgiganterne ATI og Nvidia forsætter på alle fronter. Kun godt en uge efter at Nvidia annoncerede nye grafikkort i den professionelle Quadro-serie, er ATI klar med et modsvar.

ATI's professionelle grafikkortslinje har gennem mange år heddet FireGL, og de to nye følger traditionen.

Topmodellen med 256 megabyte RAM har fået navnet FireGL X2-256. Grafikchippen er baseret på Radeon 9800, og derfor understøtter den naturligvis alle DirectX 9 features. Chippen har otte pipelines og fire Vertex-shadere, der tager sig af geometrien i 3D-scener. X2-256 får formentlig en pris på omkring 9-10.000 kroner inklusive moms.

Lillebroderen til X2-256 hedder FireGL T2-128 og er baseret på Radeon 9600-chippen, der blot er en neddroslet version af Radeon 9800. Derfor har T2-128 også kun fire pipelines og to Vertex-shadere, hvilket gør den en del langsommere end X2-256.

Ydermere har T2-128 kun 128 megabyte RAM, til gengæld er prisen også i et helt andet leje end X2-256. T2-128 kommer nemlig kun til at koste omkring 3.500 kroner med moms.

Ligesom Nvidia tilbyder ATI realtime-rendering af avancerede shader-effekter i flere af de store DCC (digital content creation) programmer, såsom Maya 5 og den nyligt annoncerede 3ds Max 6.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere