Computerworld News Service: Microsoft viste reportere og forskningspartnere sit 10 terabyte World Wide Telescope-projekt, der indsamler billeder og informationer fra teleskoper, vidensskabsmænd og astronomiske organisationer over hele kloden, blandt dem NASA.
De viste også nogle af de andre projekter, som virksomhedens 800 Ph.D.-forskere arbejder med.
Blandt disse var et programmeringssprog, der skal anvendes til studere celle-biologi, forskning i nye aids-vacciner, udviklingen af software, der skal anvendes i forbindelse med epidemiske udbrud, samt software, der kan overvåge de smeltende gletsjere i alperne.
"Forevisningen for pressen afslører kun en fjerdedel af det vi viser medarbejderne senere på ugen," siger Kevin Schofield fra Microsoft Research.
“Bill Gates har opfordret os til at anvende en del af firmaets penge på projekter, der kan være med til at gøre en forskel,” siger Craig Mundie, chefforsker og strateg hos Microsoft.
“Det har været en del af drivkraften bag dette. Vi forsker også i ting, der ikke kun gavner firmaet. Det vigtigt, at vi ikke kun tjener penge, men at vi bidrager med at løse disse problemer.”
Forskning uden indtjening
I sin åbningstale blev Craig Mundie udspurgt om forskningen af skuespilleren Allan Alda, kendt som blandt andet Hawkeye i MASH.
Han spurgte Craig Mundie, om Microsoft vil forlænge et projekt, hvis det viser sig, at det ikke ville være muligt at tjene penge på det. Craig Mudie svarede, at “hvis det er et vigtigt projekt, så vil vi lede efter en løsning, så det kan fortsætte“.
Allan Alda sagde, at han havde haft mulighed for at tjekke nogle af forskningsprojekterne, inden han kom til åbningstalen.
“Nogle af de ting, jeg så her i dag, er meget spændende, fordi de vil hæve niveauet for kommunikation og uddannelse for almindelige mennesker, men de vil også hæve niveauet for kommunikationen mellem forskere og videnskabsmænd. Det er meget vigtigt; jeg er meget spændt på, hvad det bringer.”
Oversat af Bo Madsen.