Artikel top billede

Statens it-folk står til at få bedre vilkår

Prosa, der er den ene af de store it-fagforeninger i staten, forventer et godt resultat af overenskomstforhandlingerne, efter den overordnede aftale på statens område er kommet i hus.

Første stik er i hus, men der er stadig et stykke vej til, at mandagens forlig om overenskomst for alle statslige ansatte munder ud i en endelig overenskomst for it-medarbejderne i staten.

Prosa og Samdata/HK, de to fagforeninger, som organiserer størstedelen af de it-ansatte i staten, skal nu i forhandlinger med Personalestyrelsen.

Finansministeren og forhandlingsfællesskabet Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, enedes mandag formiddag om en aftale, som blandt andet betyder højere løn og at de statsansatte får barnets anden sygedag.

God følelse

I Prosa mødes aftalen med optimisme, selv om man ikke umiddelbart kan få en bedømmelse ud af faglig sekretær Steen Andersen.

"Jeg ved ikke, om det bliver godt. Vi har en bedre følelse, end vi plejer at have, fordi der er flere penge at forhandle om," siger Steen Andersen.

Han forventer, at forhandlingerne med Personalestyrelsen kommer i gang i løbet af denne uge eller i begyndelsen af næste uge.

Alle skal med

En anden årsag til Steen Andersens optimisme er, at mandagens forlig betyder, at alle områder skal forhandles på plads, før aftalen kan gennemføres.

Han forklarer, at det betyder, at alle forhandlinger derfor er vigtige.

"Der er ingen, der er i mål, før alle er klar. Så vi bliver ikke overset, som vi tidligere har følt, at vi blev," siger Steen Andersen.

Prosa Stat skal forhandle dele af aftalen for de it-ansatte på plads sammen med den anden store it-fagforening i staten, Samdata HK.

Finansministeren og CFU blev desuden enige om, at forhandlingerne skal være færdige i løbet af fire uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere