Artikel top billede

Danske it-forskere rager millioner til sig

Mens det for få år siden var svært at finde it på listerne over nye forskningsprojekterne, så er der nu fordelt 112,7 millioner kroner til it-rettede projekter.

De millioner af kroner, som regeringen tidligere har afsat til forskning begynder nu også at give udslag i mere it-forskning.

Digital forvaltning, sundheds-it og datalogi er nogle af de områder, hvor forskere nu får glæde af 112,7 millioner kroner til it-forskning.

Sidste år blev 35 millioner kroner øremærket decideret it-forskning i 2007 og 2008.

De nye midler er blevet fordelt af det strategiske forskningsråds komite for nano-, bio- og informationsteknologi, Nabiit.

Rådet har uddelt 125 millioner kroner, og de fleste projekter rummer eller bygger på it.

"Blandt de projekter, vi sætter i gang under den særlige IKT-pulje, er der for eksempel et, der sigter mod at styrke den kommunale administration ved at dreje udviklingen fra den klassiske serviceformidling hen imod et IT-baseret samarbejde mellem forvaltningen og borgerne," siger Lars Mathiassen, der er formand for Nabiit-komiteen og til hverdag professor på Georgia State University i USA.

Bredt samarbejde

Det store projekt i digital forvaltning hedder eGov+, hvor forskere i Århus og Aalborg i samarbejde med en hel stribe partnere skal arbejde med bedre digital forvaltning.

eGov+ projektet ledes af professor Susanne Bødker fra Aarhus Universitet, og laves i et samarbejde mellem tre kommuner, tre kommercielle it-leverandører, Aalborg Universitet og Alexandra Instituttet.

I alt har 16 projekter fået støtte fra Nabiit og et af kriterierne for at få penge er kombinationer af nano-, bio- og informationsteknologi, hvor mindst et af de to områder indgår. De 125 millioner kommer primært fra globaliseringspuljen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere