Artikel top billede

Blandt andet fordi firmanavnet Cloaking System giver en masse (negativ) omtale, har Marcel Fuursted ingen aktuelle planer om at ændre på det.

Google jager dansk cloak-rotte

Google har fået nok af det danske firma Cloaking System og dets bagmand, Marcel Fuursted. Firmaets kunder risikerer at blive slettet af Googles indeks.

Google har fået nok af det danske firma Cloaking System.

Ikke alene virker navnet på den danske virksomhed som en rød klud for øjnene af søgemaskinetyren.

Men sandelig om ikke ejeren af virksomheden, Marcel Fuursted, tilmed erklærer, at det er risikofrit for hans kunder, at benytte sig af Cloaking Systems ydelser.

Cloaking er ifølge Googles regler forbudt, og tidligere er blandt andre BMW blevet forvist fra søgeindekset for en periode.

Marcel Fuursteds provokationer har drevet Googles spampolitichef, Matt Cutt, i blog-blækhuset.

Her beretter han, at Google har fulgt den danske provokatør længe, og at Google ikke har problemer med at afsløre Cloaking Systems kunder og sende dem i Google-helvede.

Optimering med sort hat

Cloaking er en metode, som bruges til at opnå en bedre placering af ens eget domænenavn i Googles søgeindeks.

Det foregår ved, at firmaer som Cloaking System opretter specielle sider, som er spækket med søgeord, der er henvendt til søgemaskinen, mens forbrugeren får vist den side, der cloakes til, altså den rigtige hjemmeside.

Cloaking kaldes også 'black hat SEO' (search engine optimization), og Google oplyser, at virksomheder, der bruger cloaking, fjernes fra søgeindekset.

Ret ligeglad

Marcel Fuursted, der står bag Cloaking System, har aldrig været bleg for at tage kampen op med Google.

Hans manipulation af Googles søgemaskines resultater er kun ulovlig ifølge Googles egne regler. Og de regler er han ret ligeglad med.

Han tager heller ikke Googles trusler om at afindeksere hjemmesider, der benytter sig af cloaking, seriøst.

"Google begynder ikke fjerne virksomhedsdomæner, der bruger cloaking. Vil de fjerne domæner kan de gøre det.

Men hvis de gør, åbner det et ragnarok, for så kan cloaking pludselig bruges til at udelukke konkurrenter.

Derfor truer Google med at fjerne dem, men de gør det aldrig," siger han.

Hans argumentation er denne:

Bliver en virksomhed fjernet fra Googles søgeindeks, fordi der cloakes til dens hjemmeside, kan det ikke bevises, at det er virksomheden selv, der har brugt cloaking: Det kan ligeså godt være en konkurrent, der cloaker til siden for et genere sin modstander.

Kan eller kan ikke finde kunderne?

Marcel Fuursted og Cloaking System har slået hele forretningskonceptet op på, at han tilbyder risikofri cloaking.

"Google kan ikke finde frem til mine kunder, for sporet ender ved en domæneadresse, jeg ejer. Hvis Google fjerner den, opretter jeg bare en ny.

Det er ikke ulovligt, mine kunder får bedre eksponering, og Google kan reelt ikke gøre noget ved det," siger Marcel Fuursted.

Det er den slags påstande, der provokerer Googles spamteam-chef, Matt Cutt.

I sin blog giver han et par eksempler på, at han sagtens kan følge logfilerne tilbage til Cloaking Systems kunder.

Velgørenhedsorganisationen Engodsag.dk er nævnt i bloggen, som eksempel på et domænenavn, der bruger cloaking.

Organisationen frygter nu at blive fjernet fra Googles søgeindeks.


En svipser
Marcel Fuursted erkender, at lige præcis Engodsag var en svipser fra Cloaking Systems side. Han har undskyldt overfor Engodsag, understreger han.

"Kommunikationen har i dette tilfælde ikke været god nok, og vi skulle have gjort mere ud af at forklare Engodsag, hvad cloaking er, og hvilke konsekvenser, Google siger, det kan få, hvis det bliver opdaget. Men ingen kan være i tvivl om, at vi cloaker," siger han.

Lokkemad for Google

Google-chefen peger i sin blog også på, at flere af Cloaking Systems sider er så kluntet lavet, at der genereres fejlmeddelelser, der indeholder tilstrækkeligt med information og logfiler til, at Google har let ved afsløre det urene trav.

Det har Marcel Fuursted kun latter til overs for.

"De siger, at de har let ved at finde vores kunder. Men de ting, han henviser til, var nogle af de første ting, vi lagde op. De sider er lagt ud med vilje, for at vi kan gå ind og læse i logfilerne, hvordan Google gør.

Det er lokkemad, og det lægger vi stadig ud for at forbedre vores løsning," siger han.

Bevidst provokerende

Cloaking System repræsenterer alt det, man ifølge Googles regler ikke må, hvis man ønsker, at ens domænenavn fortsat skal optræde i Googles indeksering, og opnå eksponering for verdens internet-brugere.

Cloaking System har valgt sit provokerende navn helt bevidst.

Selv om - eller måske netop fordi - det giver en masse negativ opmærksomhed, har Marcel Fuursted ingen aktuelle planer om at ændre på det.

"Men vi er blevet kontaktet af et amerikansk firma, som er interesseret i købe Cloaking System, og de vil gerne have et andet navn. Men som jeg siger: Google er ikke gud."

Google har allerede reageret på Marcel Fuursteds cloaking-aktiviteter og fjernet hans brandomæne Refocus.dk, som var et af de sites, han cloakede fra.

Marketingselskabet Refocus er i øvrigt under konkursbehandling, oplyser Marcel Fuursted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere