Artikel top billede

Arne Kverneland afviser, at der er tale om et trin ned af karrierestigen for ham - selv om han nu skal arbejde som overlæge.

EPJ-chef forlader øretævernes holdeplads

Efter 10 år på posten som chef for Sundhedsstyrelsens it-kontor forlader Arne Kverneland stillingen som kontorchef. Kontoret bliver lukket og opgaverne overgår til ny organsiation.

Øretævernes holdeplads.

Sådan beskriver Arne Kverneland den stilling, han ved årsskiftet forlader som chef for Sundhedsstyrelsen it-kontor.

I stedet bliver området varetaget af en helt ny organisation med Otto Larsen i spidsen.

Arne Kverneland afviser, at der er tale om et trin ned af karrierestigen for ham - selv om han nu skal arbejde som overlæge.

"Jeg har haft 10 fantastiske år, og glæder mig over at have fået chancen for at vende tilbage til jobbet som overlæge," siger han.

Han har oplevet perioder med hård kritik inden for de sidste 10 år.

"Men i udlandet har vi fået meget ros for vores arbejde," fortæller Arne Kverneland.

Han peger på, at sundheds-it kun er i sine barneår, og at han sammen med sine medarbejdere er kommet rigtigt langt med de teoretiske modeller.

"Men selve implementeringen har vi ikke nået til fulde," siger han.

I den forstand ligger Danmark på linje med England, Holland, Australien og USA, mener Arne Kverneland.

Kun successer

Arne Kverneland forklarer, at på så nyt et område som sundheds-it kræves der, at man tør tage nogle chancer selv om man ved, det ikke kommer til at virke perfekt. Problemet er blot, at der ikke plads til det på et område med så megen politisk fokus.

"Politikerne samler kun på successer - det er det eneste, der tæller," siger han.

Han afviser samtidig at spå om, hvornår den nye organisation med Otto Larsen i spidsen får et epj-system, der kan tale sammen, på plads i Danmark.

"Det er jeg for klog til at udtale mig om," siger han

Forfra igen

Arne Kverneland forklarer, at organisationen på mange områder vil skulle starte forfra.

"De vil nok forsøge at bygge videre på vores, men der er lagt op til, at de starter forfra igen," siger han.

Arne Kverneland har kun en bekymring i forhold til den nye organisation, nemlig hvorvidt man vil se på det som et it-projekt eller et sundhedsfagligt projekt.

"Gør man det første, vil ingen bruge det, og man vil løbe ind i problemer," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere