Artikel top billede

Camilla Bartholdy fra Ny Alliance prøvede at markere sig på sin baggrund inden for it-området.

Politikerne rykker ind på arbejdspladsen

Folketingsvalg 2007: Flere it-virksomheder holder politiske vælgermøder for deres medarbejdere. Hos Microsoft bød politikerne både på skarpe angreb og underholdning.

Det kan være svært at beslutte, hvor man skal sætte sit kryds til folketingsvalget.

Derfor har flere it-virksomheder hold debatmøder for medarbejderne. Blandt andre har Systematics og Microsoft inviteret valgkampen indenfor.

I fredags gav Microsoft i Hellerup de ansatte en mulighed for at møde politikere fra en stribe partier i arbejdstiden.

Og hvis man skal tro Venstres Søren Pind, der sad med i politikerpanelet, så kan det være endda meget svært at beslutte sig.

"Det har været en forvirrende valgkamp. Jeg er glad for, at jeg selv stiller op, for ellers ville jeg være i tvivl om, hvem jeg skulle stemme på," lød det fra Søren Pind.

Angreb og humor

Dermed lagde Søren Pind linjen for debatten. For selv om mødet begyndte fra morgenstunden, havde politikerne både skarpe angreb og masser af humor med til debatten.

Ud over den markante Venstre-mand, som satte gang i diskussionen med en række hårde angreb på Socialdemokraternes økonomiske ansvarlighed, var Sophie Hæstorp Andersen (S), Morten Helveg Petersen (R), Helle Sjelle (K), Camilla Bartholdy (NA) og Holger K. Nielsen (SF) med i panelet.

Mens Søren Pind gik efter Socialdemokraternes formåen inden for økonomi, så var Sophie Hæstorp ikke sen til at trække fronterne op mellem skattelettelser og velfærd. Og Morten Helveg Petersen pointerede Det Radikale Venstres mærkesag i denne valgkamp, miljøet.

Tre emner, som klart afspejler den linje, som partierne har lagt i valgkampen.

It-insider

Et af de nyere skud på politiker stammen, Camilla Bartholdy fra Ny Alliance, prøvede at markere sig på sin baggrund inden for it-området, og hendes forståelse af det private erhvervsliv.

Hun fokuserede især på de perspektiver, hun ser i e-læring i folkeskolen.

"E-læringsværktøjer udnyttes i erhvervslivet, og det er noget af den tankegang, vi skal have ind på Christiansborg," sagde Camilla Bartholdy, som var oppe mod en stribe erfarne politkere.

Holger K. Nielsen fra SF understregede også, at han bifaldt ideen, men påpegede, at det er en stor opgave at indføre mere e-læring.

"Man skal jo uddanne alle lærerne til det, og det er nogle store systemer, der skal flyttes," forklarede Holger K. Nielsen.


Stem for åbne standarder
Mens it-branchen generelt klager over manglende politisk indsigt i it, så var der i panelet hos Microsoft overvægt af nuværende eller tidligere it-ordførere, så digital forvaltning og EPJ blev også berørt.

Morten Helveg Petersen (R) fremhævede også flere gange åbne standarder og det forslag han stod bag, der endte med at presse regeringen til at stemme for de åbne standarder.

Spørgsmålene fra salen drejede sig dog også om så forskellige ting som erhvervspolitik og klimaproblemerne.

Og mens Microsofts ansatte i Hellerup fik muligheden for at få et førstehåndsindtryk af en flok politikere, så er politikerne også godt tilfredse med at få muligheden for at debattere ude på arbejdspladserne.

"Det kan jo være svært at diskutere politik på gaden, når folk har travlt med at komme hjem. Og der kommer jo ikke særlig mange, når partierne holder valgmøder," siger Sophie Hæstorp Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere