En hurtig og effektiv behandling af data fra lægerne, når en patient er død, skulle sikre den danske Sundhedsstyrelse et opdateret overblik over, hvad danskerne dør af.
Allerede nu skulle systemet køre, og fra 1. januar skulle alle læger i Danmark bruge systemet.
Tilbage i december sidste år svarede kontorchef Morten Hjulsager fra Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsstatistik på kritik af projektet.
Morten Hjulsager havde ansvaret for projektet, som han kaldte en styrkelse af 'et kritisk register i forhold til både forskning og politiske prioriteringer'.
I dag er opdateringstiden på det samlede dødsårsagsregister lidt over et år. Det vil sige, at tallene for 2006 ligger klar i foråret.
Men det elektroniske indberetningssystem kommer ikke til at virke lige foreløbig. Regionerne sikrede sig i sommer en dispensation fra den lovgivning, som ellers ville tvinge dem til at bruge et system, der ikke virker, fra nytår.
Signaturproblem
Problemerne er mange. Blandt andet bygger systemet på, at lægerne skal benytte en digital signatur, når de skal underskrive den digitale dødsattest.
Men mange læger, især på sygehusene, bevæger sig rundt på forskellige afdelinger – mens signaturen er installeret på én computer.
"Det er en af grundene til, at det projekt ikke rigtig har taget fra," siger Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen.
Han har ikke selv nogen digital signatur endnu. Det er for besværligt at bestille, hver gang man skifter afdeling, og han mener, at det burde kunne lade sig gøre at lave en speciel signatur eller løsning, der tager højde for de specielle forhold i sundhedsvæsnet.
"Vi har jo alle autorisationsnumre, så man kunne måske knytte det sammen," lyder det fra lægeformanden.
Rammer sektoren målet
"Det har nogle konsekvenser. Man er jo bagud med at opgøre dødsårsagerne fordi det tager meget lang tid at behandle data fra papir," siger Lisbeth Nielsen, der er kontorchef for Kvalitet og It hos Danske Regioner
Hun forklarer, at der efter regionernes opfattelse har været problemer i selve systemet. Blandt andet bliver man smidt af systemet efter 30 sekunder, hvis man ikke er aktiv.
"Man har taget udgangspunkt i papiret, og har ikke i tilstrækkelig grad involveret de folk, der skal bruge det," siger Lisbeth Nielsen.
Hun forklarer, at der først i det seneste halvår har været en dialog om projektet, og hun mener, at der vil kunne rettes op på nogle af problemerne, hvis man ændrer på reglerne.
"Bedemanden skal have et stykke papir med en juridisk bindende underskrift. Men indberetningen til sundhedsvæsnet kunne godt ske uden - lige som andre indberetninger," lyder forslaget fra Lisbeth Nielsen.
Hun vil dog ikke gisne om en tidshorisont for den elektroniske registrering.
Otto Larsen, der er chef for Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark fortæller, at målsætningen stadig er, at regionerne er med hurtigst muligt.
"De skal principielt være med lige så hurtigt, de kan, men der er da nogle tekniske ting, som kan gøres bedre," siger han og tilføjer, at han er åben for forslag til løsninger.
Men det kommer til at foregå i dialog med regionerne.
"Vi skal foreløbig have nogle møder med regionerne, så må vi se," siger Otto Larsen.
Otto Larsen fremhæver, at de danske dødsårsagsregistre klarer sig godt i internationale sammenligninger, alligevel vil han gerne have opdateringstiden ned.