TOPNYHED:Visma gør klar til at overtage børsnoterede Penneo - aktien stiger over 100 procent

Artikel top billede

It-ledigheden i Danmark nærmer sig nul

Ledighedstallene i den danske it-branche nærmer sig nul. Kun en procent af medlemmerne i de store it-fagforbund har været ledige i mere end tre måneder.

Prosa siger en procent, Samdata og Ingeniørforeningen siger omtrent det samme. Så mange af fagforeningernes ledige it-medlemmer har været ledige i mere end tre måneder. Og tallene er faldende.

I september havde Prosa 363 medlemmer, der var berørt af ledighed. De 265 havde været ledige mindre end tre måneder.

”Sådan har billedet været længe. Det er måske nogle, der er blevet fyret, og så kommer i job i løbet af en måned eller halvanden. Eller folk der lige er blevet færdige med en uddannelse, og ikke har job fra dag et,” siger Mads Kellermann, uddannelses- og beskæftigelsespolitisk sekretær i Prosa.

Det efterlader kun 98 medlemmer ud af cirka 10.000, der i september havde været ledige i mere end tre måneder. Måneden før var det 120.

Samme billede

I to af de andre store fagforeninger for it-folk, Samdata/HK og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, er billedet omtrent det samme.

Hos IDA har antallet af medlemmer med mere end tre måneders ledighed været faldende i at stykke tid, oplyser foreningen og nærmer sig i dag en procent.

I september var 979 medlemmer af de tre fagforeninger berørt af ledighed. Langt de fleste kun forbigående. Det svarer til omkring 3,6 procent af foreningernes medlemmer. Ser man udelukkende på medlemmer der har været ledige i mere end tre måneder, er tallet tættere på en procent.

Til sammenligning var mere end 11 procent i Danmark som helhed berørt af ledighed i 2 kvartal 2007. Tallet dækker kun over folk med arbejdsløshedsforsikring.

Der er stadig arbejdsløse tilbage

Selvom tallene ligner det, man normalt kalder fuld beskæftigelse, er der dog stadig nogle, der har sværere ved at finde arbejde end andre.

Folk over 55 år oplever ofte, at det kan være svært at finde noget på trods af deres kvalifikationer, og mange virksomheder tøver med at ansætte nyuddannede uden erfaring.

”De unge aldersgrupper er klart overrepræsenteret blandt de ledige. Vi har nogle dimittender, der kommer til at hænge for længe. Det siger noget om, at arbejdsgiverne ikke helt tør binde an med nyuddannede. Det er lidt ærgerligt, for der er ingen, der får erfaring, hvis der ikke er noget at få erfaring med,” siger Mads Kellermann.

”IT-Branchen og ITEK tæller jo de folk, de mangler i tusinder. Men det ser alligevel ud til, at de godt kan være lidt for kræsne. Man kan jo ikke forvente, at en nyuddannet har erfaring,” siger Mads Kellermann.

”Vi vil rigtig gerne have de sidste i arbejde også, Det handler højst sandsynligt om bedre forståelse for nyuddannede og ældre,” siger Mads Kellermann.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere