Artikel top billede

TDC overvejer nu næste skridt, efter at Teleklagenævnet har givet Cybercity ret i, at rabat-ordningen var ulovlig.

Rabatstrid mellem Cybercity og TDC blusser op igen

Cybercitys moderselskab anvender samme praksis, som Cybercity netop har fået TDC dømt for i Teleklagenævnet.

En årelang strid om såkaldt dobbeltdækning på TDC's kabler nægter at slutte.

I sidste uge omstødte Teleklagenævnet en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen.

Styrelsen havde givet TDC lov til at løse problemet med, at kunder betaler for at bruge kablerne via både telefon- og internetregning ved at tilbyde en 40 kroners rabat til de ramte kunder.

Men det må TDC ikke, fordi rabatten kræver en ulovlig og potentielt konkurrenceforvridende samkørsel af kundedata, lød sidste uges dom fra Teleklagenævnet.

Det var Cybercity, der havde klaget over TDC's tilladelse, men nu peger TDC på, at Cybercitys moderselskab, Telenor, har den samme praksis i Norge.

"Hvis du har både fasttelefoni og ADSL får du nu fradrag på abonnementsprisen for fasttelefoni, selv om du har ADSL leveret af andre end Telenor," lyder tilbuddet på Telenors hjemmeside.

En rodet affære

Teleankenævnets afgørelse bunder i meget skrappe regler om, hvilke kunde-data der må udveksles internt i TDC. For at en kunde kan få rabatten, skal der først samkøres data mellem TDC's engrosafdeling og detailafdeling, men den samkørsel er ulovlig ifølge teleloven.

Ironisk nok var TDC's rabat, som også gjaldt blandt andre Cybercitys kunder, der benytter TDC's kobbernet, ment som en løsning på dobbeltdæknings-sagen.

Cybercity hævder, at TDC siden 2000 har tjent over en milliard på dobbeltdækningen, og sidste år gav IT- og Telestyrelsen så TDC lov til at råde bod for det ved at tilbyde 40 kroners rabatten.

Cybercity: det kan ikke sammenlignes
Hos Cybercity mener regulatorisk chef, Nicolai Pfeiffer, ikke, at man kan sammenligne situationen i Norge og Danmark.

"Jeg er ikke bekendt med, hvordan den norske løsning er skruet sammen, men Norge er jo ikke et EU-land og dermed ikke underlagt EU-lovgivningen på området. Det danske forbud på området udspringer direkte af EU-direktivet," siger han.

Han understreger dog, at Norge som EØS-land selvfølgelig har forpligtet sig til at følge EU-reglerne på en række områder, men at han ikke er klar over, om det også gælder det EU-direktiv, der ligger til grund for den danske telelov.

"Er det ikke underligt, at I finder rabatten så problematisk i Danmark, mens jeres moderselskab i Norge har nøjagtig den samme praksis som TDC?"

"Nej, ikke hvis der i den norske telelov ikke er et forbud, som er ens med det, vi har i Danmark," siger Nicolai Pfeiffer."

Til sagen hører det, at det norske Samferdsels-departementet efter lang betænkningstid har fremlagt et lovforslag, der - hvis det bliver vedtaget - vil betyde, at Norge får de samme regler som Danmark.

TDC: Behov for nordisk harmonisering
Cybercity har som et alternativ til TDC's rabatordning foreslået, at man fremover skal beregne engrosprisen på en måde, så man sikrer, at TDC ikke får en overbetaling for delt rå kobber.

Den fremgangsmåde benyttes allerede i flere EU-lande.

Hos TDC finder man det dog pudsigt, at Cybercity har så meget imod rabatordningen, når moderselskabet Telenor selv benytter samme fremgangsmåde i Norge.

"Vi har selvfølgelig set på, hvad der sker i landene omkring os, og der har vi bare noteret os, hvordan situationen ser ud i Norge. Som tilfældet er, understreger det bare, at der er behov for en harmoniseret telelovgivning på det nordiske marked," siger pressechef Nicolaj Due.

Næste kapitel i telebranchens Neverending Story er allerede på trapperne, for TDC overvejer nu sit næste skridt efter Teleklagenævnets afgørelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere