Artikel top billede

Find det svageste led i regeringens it-ledelses-team

Danmarks nye digitale ledelsesteam består af finansminister Thor Pedersen, Videnskabsminister Helge Sander og skatteminister Kristian Jensen, vurderer eksperter. Men hvem er det svageste led?

CEO Thor Pedersen (V), CIO Helge Sander (V) og en række projektledere i form af ministre.

Sådan vurderer ledelsesekspert og professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus, at Danmarks nye it-ledelse ser ud.

Eksperten roser modellen, men forklarer samtidig, at teamet ikke er stærkere end det svageste led.

"Alle funktionerne i modellen er nemlig vigtige," siger han.

CEOs visioner

Finansminister Thor Pedersen står i spidsen for digitaliseringsindsatsen, som en CEO i en virksomhed, der fastlægger strategien og sikrer eksekveringen, forklarer Anders Drejer.

Finansministeren skal tænke i visioner, hvor han kobler tekniske muligheder med forretningsplanen, uddyber Anders Drejer.

Derfor er samarbejdet med videnskabsminister Helge Sander vigtig.

Teknisk CIO

Videnskabsminister Helge Sander har nemlig rollen som den CIO, der sikrer det teknologiske fundament, der gør strategien operationel.

En vigtig opgave er derfor også, at kunne levere de tekniske input til Thor Pedersen, lyder det fra Anders Drejer.

Implementeringens kunst

Det sidste led er projektlederne, der overført på det politiske system, udgøres af landets forskellige ministre.

Som eksempel kan fremhæves skatteminister Kristian Jensen, der har påtaget sig rollen som it-projektlederen, der eksekverer spydspidsprojekter på digitaliseringsområdet.

Kristian Jensen har i nogen grad formået at udnytte de rammer, som blev givet oppefra. Dog kom for nylig en skønhedsplet med en budgetoverskridelse på 350 procent på et it-system.

Generelt er projektledernes opgaver altså at implementere, de retningslinier som CEO Thor Pedersen udstikker, forklarer ledelsesekspert Anders Drejer.

Andre ministre halter efter

Ejvind Jørgensen, som er underdirektør hos Rambøll Management, formand for Dansk ITs udvalg for digital forvaltning mener, at Helge Sander og Thor Pedersen er kommet langt.

Men han vil stadig gerne se rollefordelingen mellem de to centrale digitaliseringsministre fungere. Samarbejdet har været lang tid om at komme på plads.

Og det er også her Ejvind Jørgensen ser en risiko.

"Der har været en del politisk positionering mellem de to ministerier, og det har ikke været klart, hvilke roller de to ministre har," siger Ejvind Jørgensen.

Og selv om Skatteministeriet har flere store projekter, så er det ikke nok til at bevare momentum.

"Kristian Jensen er langt fremme, men de andre ressortministerier gør det ikke lige godt," lyder det diplomatisk fra Ejvind Jørgensen.

Det svageste led?

Computerworld vil imidlertid også gerne høre læsernes vurdering af, hvem der halter efter i denne model.

Hvilke roller i ledelsesmodellen bliver håndteret mindst professionelt, i forhold til de funktioner Anders Drejer tillægger hver rolle.

Resultatet af afstemningen vil du kunne læse her på cw.dk i starten af næste uge.

Gå til afstemning




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere