Key2Know er uforstående over for kritik

Staten har sat et nyt LMS system i udbud. ProOffice har kritiseret Key2Know’s rolle i det kørende udbud. Key2Know svarer nu igen.

Administrerende direktør Oliver Peters fra Key2Know - Competence & Learning - afviser blankt en kritik fra konkurrenten Prooffice om, at Key2Know i en uvildig ekspertrapport skulle anbefale staten at bruge et LMS-system fra Saba, hvis systemer Key2Know selv forhandler.

"Vi har lavet en analyse af potentialet for e-learning i staten, i den forbindelse blev vi bedt om at undersøge omkostninger og gevinster ved anvendelse af et LMS-system. Vi har i den forbindelse indhentet oplysninger på flere systemer og konkluderet, at der vil være flere systemer, der kan løse opgaven. På dette grundlag har staten valgt at sende et sådant system i udbud og i den forbindelse er det vores opfattelse, at der køres en fair udbudsproces uden dog at kende detaljerne i processen," siger Oliver Peters.

Bød ikke på opgave

Oliver Peters, adm. Direktør i Key2Know Competence & Learning er uforstående overfor kritikken, eftersom Key2Know slet ikke har budt på opgaven om LMS-systemet. Han mener derfor, at kritikken er helt forfejlet.

"Det var klart at i henhold til den udbudte opgave ville det være en umulig opgave for Key2Know at løse. Vi har ikke kapacitet eller kompetencer til den store opgave," siger han.

Ifølge Oliver Peters har Key2Know ikke nedskrevne retningslinier i forhold til interessekonflikter mellem rollen som både leverandør og rådgivende konsulenthus. Men vi er altid opmærksom på interessekonflikter og vil altid afstemme med vores kunder, hvilke interesse konflikter, der kan være tale om, således at vi undgår at komme i en interessekonflikt.

Men han pointerer, at han ikke ser en konflikt i det omtalte eksempel – og slet ikke så længe Key2Know ikke byder på LMS-opgaven. Han peger samtidig på, at alle har mulighed for at levere indhold til statens nye e-læringssystem - uanset om det bliver Saba eller ej, hvis man vælger nogle åbne standarder som blandt andet SCORM.

Per Mølgaard Thorsen fra Prooffice fastholder sin kritik.

"I Key2Know’s rapport står der, at Key2Know anbefaler staten at implementere e-læring og LMS ud fra Økonomistyrelsens eksisterende løsning, altså Saba-versionen. Men i øvrigt vil jeg godt pointere, at det ikke har været et mål at revse Key2Know i denne sag, eller starte en konkurrence i mudderkastning, men derimod har den overordnede hensigt været, at stille spørgsmålstegn ved den måde Finansministeriets har håndteret denne, for hele den offentlige sektor, så vigtige opgave, for derigennem at skabe større åbenhed og debat omkring processen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere