Artikel top billede

Mads Tofte, rektor på IT-Universitetet i København, (tv.) underskriver samarbejdsaftalen med Chen Zhong, Dekan på the School of software and microelectronics, Peking Universitet.

ITU-studerende får holdkammerater i Peking

IT-Universitetet vil fra foråret uddanne de første globale studerende, som skal samarbejde med kinesiske kammerater via nettet.

IT-Universitetet har netop underskrevet en samarbejds-aftale med det kinesiske Peking University.

Aftalen betyder, at kinesiske og danske studerende skal samarbejde virtuelt på tværs af tidszoner og kulturskel.

Det fortæller Mads Tofte, der er rektor for IT-Universitetet.

Virtuelt universitet

Samarbejdet er første spadestik til ITU's strategi om at blive et globalt, interaktivt universitet.

Og det er nødvendigt, fordi fremtiden ifølge Mads Tofte kræver samarbejde mellem folk, som er spredt over store afstande. I fremtiden vil arbejde nemlig blive fordelt efter, hvor de bedste og billigste kompetencer findes, fortæller Mads Tofte.

"Det kræver, at man kan kommunikere på tværs af kulturelle barrierer, og at man løse uenigheder og lave aftaler ved brug af it. Det er svært, og det er derfor vi prøver at gøre det," siger Mads Tofte.

I praksis skal de studerende i Ørestaden og på Peking Universitet være på det samme hold.

Udfordringen bliver at få det praktiske til at fungere via nettet, med Skype, email og download. Men Universitetet har ikke låst de studerende fast på særlige kommunikationstjenester. De studerende har frie hænder, fortæller Mads Tofte.

Pioner-studerende

"10 studerende fra hvert sted vil være en god start. Vi skal have fat i nogle rigtige pioner-studerende, som godt tør vove et øje med noget, som ingen rigtig har erfaring med," siger Mads Tofte.

Ifølge Mads Tofte vil projektet kræve en stor imødekommenhed fra de medvirkende studerende fra begge lande. Mange af de ting, som man bare tager for givet i det ene land, kan fungere helt anderledes i det andet land.

"Vi vil sige til de studerende, at vi forventer at de er meget åbne og imødekommende. Og hvis gruppearbejdet ellers lykkes, kan der blive startskuddet til nogle gode venskaber mellem de studerende i Kina og Danmark, siger Mads Tofte.

E-mail bedre end messenger

Ifølge rektoren er det en fordel, at det virtuelle universitet ikke benytter et 3d-univers som kommunikationsmedie. Han mener, at en e-mail kan være en fordel, fordi det giver tid til at tænke sig om.

"Mange kinesiske studerende er tryggere ved at skrive, end at tale engelsk. Og på den måde kan det fremme kommunikationen, at man bruger e-mail frem for realtids-kommunikation," siger Mads Tofte.

De første globale studerende starter i foråret 2008, og de skal så i fællesskab arbejde frem mod et fælles mål efter eget valg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere