Topnordic scorer millionaftale med TDC

TDC's hjemme-pc ordninger bliver fremover leveret af Topnordic.

Topnordic og TDC indgår samarbejde om levering af hjemme-pc'ere til TDC – både internt i TDC og eksternt for TDC's eksisterende kunder.

Startskuddet for aftalen bliver en hjemme-pc-aftale for TDC's 12.000 medarbejdere. Den specifikke aftale har en værdi på mellem 60 til 80 millioner kroner.

"Den indgåede aftale og intentionen om at udvide samarbejdet med TDC fortæller os, at vi har formået at opbygge kompetencer til at være den mest professionelle samarbejdspartner på området," siger økonomidirektør for Topnordic, Martin Trolle.

Hos TDC er man også tilfreds med den nye aftale.

"Vi ønsker fortsat at være i markedet med hjemme-pc-produktet, der på mange måder læner sig op af vores øvrige medarbejderkoncepter for bredbånd og telefoni," siger vicedirektør Søren Jensen, TDC Erhverv.

"Men volumen i dette marked er afgørende for, om du kan tjene penge på din forretning, hvorfor en aftale med Topnordic er meget mere indlysende for os nu, hvor vi tilbyder kunderne at få det bedste fra to verdener i stedet for én. Topnordic er det naturlige valg for os, fordi vi gennem længere tids samarbejde er forsikrede om, at de har styrken og specialistkompetencerne," siger han.

Sætter sig tungt på markedet

Med aftalen vokser Topnordics volumen på forhandlermarkedet endnu engang. Aftalen med TDC er nemlig blot den seneste i rækken af store kontrakter for Topnordic det seneste års tid.

Alene indenfor det seneste års tid har virksomheden nemlig indgået kontrakter med blandt andre Bankernes EDB Central (BEC), Dong og Hempel for trecifrede millionbeløb.

Derudover er Topnordic også blandt eneleverandørerne af it-ydelser til staten gennem en række rammeaftaler.

Særligt de statslige rammeaftaler har tidligere fået IT-Branchen op af stolen. Direktør Jakob Lyngsø har således udtalt sig kritisk og forudset, at aftalerne vil kvæle konkurrencen ved at skabe monopollignende tilstande på forhandlermarkedet i Danmark.

Vicedirektør Jane Eis Larsen fra IT-Branchen ser dog ikke aftalen mellem TDC og Topnordic som det første spæde tegn på, at Topnordic har sat sig på en dominerende stilling på markedet.

"Aftalen mellem de to selskaber ligger jo helt uden for det offentlige regi. Så det kan jeg slet ikke se noget problem i," siger hun.

Topnordic Danmark omsatte sidste år for 3,2 milliarder kroner og havde et overskud efter skat på 42,5 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere