Artikel top billede

(Foto: klint)

Dansk IT samler ind til OLPC-projekter

Efter nytår kan danskere bidrage til at udbrede OLPC-projeketets XO-computere. Dansk IT står bag en landsindsamling.

Vær med til at udbrede computere til de mange børn i verdens fattige lande.

Den opfordring lyder fra Dansk IT, som i anledning af foreningens 50-års jubilæum næste år vil iværksætte en en landsindsamling til fordel for OLPC-projektet.

OLPC (One Laptop per Child) er navnet på Nicholas Negroponte ulands-projekt, som gør det muligt at sælge den bærbare computer for 100 dollar.

"Ikke alene kan pc’en højne det generelle uddannelsesniveau. Den kan også være med til at udjævne den digitale kløft mellem rige og fattige lande," siger Tony Franke, direktør i Dansk IT.

Foreningen har 50 års jubilæum næste år, og det er baggrunden for indsamlingen.

Dansk IT forventer at kunne rejse midler i foreningens store netværk af virksomheder og privatpersoner.

Udviklingsministeren ombord

Dansk IT har indgået en aftale med udviklingsminsiteriet, som vil indarbejde XO-computeren i arbejdet i ulandene.

I sidste uge fik udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) lejlighed til at se nærmere på XO-computeren, som for nylig vandt Index-prisen i København.

"Jeg ser frem til et samarbejde med Dansk IT om at integrere den pris-vindende XO-computer i udvalgte uddannelsesprogrammer i vores samarbejdslande, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs i en pressemeddelelse om samarbejdet.

Grundige overvejelser

Tony Franke forklarer, at Dansk IT nøje har overvejet, om foreningen skulle gå ind i projektet.

"Det er i det store og hele et projekt og en pc, som vi har det godt med," forklarer han, og tilføjer:

"Det har været ganske betydende for os, at vi har indgået et sammarbejde med udviklingsministeriet om projektet."

Dansk ITs formålsparagraf er blandt andet at udbrede og forbedre kendskabet til it. Det er derfor projektet kommer i foreningens jubilæumsår.

"For os har valget aldrig stået mellem at skaffe rent vand i forholdt til pc'er. Enten skulle vi gøre det her, eller også skulle vi lade helt være," siger Tony Franke.

I første omgang skal XO-computeren indgå i et pilotprojekt i Nepal. Senere skal Bhutan, Nicaragua, Bolivia og Benin også have del i de dansk finansierede XOer.

Dansk IT vil lancere en hjemmeside, som skal bruges som platform for indsamlingen næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere