Microsoft erkender svensk OOXML-skandale

Microsoft erkender, at selskabet fik sine svenske partnere til at kuppe svensk standard-råd mod til gengæld at få visse modydelser stillet i udsigt af Microsoft.

Microsoft i Sverige erkender, at selskabet har tilbudt sine svenske partnere kontante gevinster for at melde sig ind i det svenske standardiserings-organ SIS (svenska standardinstituttet) og her stemme ja til Microsoft-formatet OOXML.

I en henvendelse til partnerne op til afstemningen - der endte med et stort svensk ja til OOXML - tilbød Microsoft "markedsbidrag" til de svenske partnere, hvis de meldte sig ind i SIS og stemte ja.

Det fremgår af en intern mail, som Computerworlds svenske søstermedie, ComputerSweden, er kommet i besiddelse af.

"Det var dårligt formuleret og skulle aldrig være sendt ud," lyder det efterfølgende fra Klas Hammar, Microsoft Sverige.

Microsoft: Lille antal
Det såkaldte markedsbidrag blev lovet i en udsendt e-mail, der ifølge Microsoft dog kun blev sendt ud til et "lille antal" partnervirksomheder.

I mailen hed det, at partnere "forventes" at melde sig ind i SIS og "deltage i mødet 27.8 for at stemme ja til Open XML."

Desuden anmodes partnerne om at deltage i et efterfølgende møde efter afstemningen for at "vise god deltagerånd", hedder det.

Hertil tilbydes partnere, der ikke føler sig rustede til en eventuel debat - færdige argumenter for, at SIS bør acceptere OOXML.

Microsoft skriver nemlig, at partnervirksomheder ikke behøver diskutere det tekniske indhold, men at de skal være forberedte på at argumentere for grunden til, at de siger ja.

"Disse argumenter kan I få af Microsoft," hedder det.

Ydelser retur

Microsoft skriver endvidere, at partnerselskaberne selv må hoste op med de 15.000 kroner, som det koster at melde sig ind i SIS.

Til gengæld stilles de "markedsbidrag" og "ekstra støtte i form af Microsoft-ressourcer" i udsigt af Microsoft, hedder det i mailen, som ComputerSweden har fået indsigt i.

Klas Hammar fra Microsoft Sverige beklager mailen og siger til ComputerSweden, at Microsoft Svergie nu har kontaktet de pågældende partnere og tilbagekaldt mailen.

"Vi køber ingen ja-stemmer," siger han.

Han erkender dog, at Microsoft har opmuntret partnerne til at stemme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere