Artikel top billede

Morten Helveg Petersen (R) savner større vidensdeling i it-Danmark.

Helveg vil have open source-center til Danmark

Danmark skal kopiere det norske kompetence-center for open source udveksling, så vi kan blive bedre til at dele erfaringer om it, mener De Radikales Morten Helveg Petersen.

Norge har et. Danmark bør have et.

Efter Norge for 10 dage siden oprettede et kompencecenter for open source-udveksling, slår manden bag implementeringen af åbne standarder i det offentlige Danmark, Det Radikale Venstres it-ordfører Morten Helveg Petersen, til tromme for, at open source-folk i Danmark skal dele deres erfaringer og software mere effektivt.

"Vi skal stå på skuldrene af hinanden, så vi kan opnå stordriftsfordele på open source-udviklingen, hvor vi allerede på kort sigt kan høste store gevinster," siger Morten Helveg Petersen.

I Danmark kan erfaringsudvekslingerne blandt andet lade sig gøre på IT- og Telestyrelsens portal Softwarebørsen, hvor man kan læse om og udveksle open source-software i det offentlige.

Udover Softwarebørsen så arbejder open source-organisationer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island også på at udveksle erfaringer på tværs af landegrænserne.

Tilfredshed hos Softwarebørsen

Hos IT- og Telestyrelsen er der stor tilfredshed med Softwarebørsen, hvor der er omkring 20 igangværende projekter godt fem måneder efter lanceringen i starten af april.

Selvom Softwarebørsen er oprettet som en portal for udveksling af software i det offentlige, så er der ofte private virksomheder indblandet i projekterne.

"Ofte foreslår de private virksomheder initiativer til projekterne til de offentlige institutioner, hvilket jo er glædeligt. De offentlige virksomheder skal dog sørge for at sikre sig ophavsretten eller arbejde på open source-vilkår, så softwareprodukterne også kan benyttes af andre offentlige institutioner," siger Martin Høegh Mortensen.

For at forbedre open source-udviklingen i Danmark har IT- og Telestyrelsen i sidste uge oprettet en tilskudsordning, hvor offentlige virksomheder kan søge op til 650.000 kroner til open source-projekterne.

Klogere på it

Morten Helveg Petersen mener dog, at danske virksomheder ikke kun skal holde os til open source-udviklingen, når det kommer til at blive klogere på it.

I stedet bør danske politikere overveje et decideret kompetence- og videnscenter for it, der ikke kun gælder det offentlige.

"Tænk hvor meget vi kunne spare, hvis ikke kommunerne sad og udviklede hver deres løsning, men kunne lære noget af virksomhedernes stordriftsfordele. Eller hvor meget det ville hjælpe den enkelte skole-lærer, hvis vedkommende kunne læse om andres erfaringer med at undervise i it og bruge it i dagligdagen," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere