10 gigabit i sekundet gennem kobber

Arbejdet med at udarbejde en standard for kobberbaseret netværk, der kan klare dataoverførsel med en hastighed på 10 gigabit i sekundet, er i fuld gang.

Nyhed

Samtidig med at gigabit Ethernet så småt begynder at vinde indpas, arbejdes der på højtryk med at skabe en standard for 10 gigabit Ethernet gennem kobberkabler. To arbejdsgrupper under standardiseringsorganet IEEE forsøger sig med hver sin standard.

Den ene af grupperne foreslår en standard kaldet 10GBase-T. Den ligner de eksisterende standarder for Ethernet gennem kobberkabler, og man kan benytte almindelige Cat 5e eller Cat 6 parsnoede kabler. Rækkevidden skulle nå op på omkring 100 meter.

Imidlertid er det ikke helt nemt at presse 10 gigabit gennem et standard netværkskabel på et sekund. Der er fysiske grænser for, hvor store hastigheder for dataoverførsel et sådant kobberkabel kan bære, og de grænser er tæt på at være nået.

Blandt andet derfor tror en anden gruppe mere på en standard baseret på såkaldte twin-axial kabler, hvor ledningerne er bedre isoleret rent elektrisk, og støjen derfor er mindre.

Standarden for 10G Ethernet gennem optiske kabler er mindre end et år gammel, men kabler og ikke mindst de nødvendige netværkskort er langt billigere med kobber end med lyslederkabler.

Firmaer som Solarflare Communications og Broadcom er også i fuld gang med at udvikle chips, der kan klare 10 gigabit gennem kobber. Man skal dog ikke regne med at se netværksudstyr før engang til næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere