Godt nyt at lækre modeller vrimler ud på MySpace

Klumme: Erhvervslivet kan lære noget af Ford Models, der har indledt et samarbejde med MySpace.

I juli begynder modelbureauet Ford Models den årlige jagt på “Supermodel of The World”. Et veletableret markedsføringstiltag, hvor bureauet dels finder morgendagens modeller, dels profilerer sig som det ledende modelbureau i det kendte univers.

I år samarbejder Ford Models med MySpace og har åbnet for tilmeldinger online.

Alle vi andre kan følge konkurrencen på myspace.com/fordmodels (gætter jeg), hvor der også kommer blogs og artikler. Profilen er i skrivende stund ikke åbnet for offentligheden.

Ford Models har siden 1980’erne afholdt konkurrencen “Supermodel of The World” i 50 lande, hvor de er repræsenteret. Samarbejdet med MySpace udvider med ét slag konkurrencen til alle beboere på internettet.

Ny situation

Det nye tiltag har ikke blot udvidet konkurrencens rekrutteringsgrundlag, det har også mindsket Ford Models afhængighed af de traditionelle medier.

Hidtil kunne konkurrencen ikke gennemføres uden et tæt samarbejde med et traditionelt medie i hvert land, men hvis samarbejdet med MySpace bliver en succes, er situationen en helt anden.

Ford Models har ingen interesse i at arrangere konkurrencen sammen med traditionelle medier – tværtimod. Ulempen ved at knytte sig til et medie er, at de øvrige medier ikke dækker begivenheden særlig grundigt.

Sådan er medier – de omtaler nødigt begivenheder, andre medier er medarrangører af. Hvis Ford Models kan undgå et tæt samarbejde med et medie i hvert land, kan de samlet set få mere omtale.

Magtbalancen mellem medier og erhvervsliv ændrer sig i disse år.

En virksomhed som Ford Models har alternativer til de traditionelle medier og kan få en mere direkte kontakt med deres målgrupper.

Overflødigt mellemled

Medierne er i stigende omfang et overflødigt mellemled mellem virksomhed og målgruppe.

Der er kun få virksomheder, som har opdaget denne ændring i magtbalancen, og endnu færre har forstået at gøre brug af den.

For at udnytte den ændrede magtbalance skal virksomheder prøve noget helt nyt – de skal være interessante.

Og så skal de være der, hvor deres målgrupper er, i stedet for at snylte på mediernes kontakt til målgrupperne.

Erhvervslivet skal ikke bare fokusere på kunder men også på publikum. Ikke bare markedsandele, også opmærksomhedsandele.

Ford Models har forstået, hvad det handler om. De ved, hvor de kommende supermodeller er lige nu – på MySpace og andre sociale netværk – og der er bureauet også. Det er derfor, konkurrencen har hjemme på MySpace og ikke på fordmodels.com.

436 videoer

MySpace er ikke nyt og ukendt for bureauet. Afdelingerne i Chicago og New York har længe haft profiler, og hovedkontoret har desuden en profil på YouTube, hvor de i øjeblikket har 436 videoer.

Videoerne kan også ses på fordmodels.tv.

De er ikke lækre og glamourøse men hjemmevideoagtige i den nye YouTube-stil.

Og det er ikke endeløse klip af langbenede modeller i bikinier på catwalken.

Videoerne er informative og interessante.

Der er fitnessvideoer, og der er tips til hudpleje, makeup og hairstyling.

Vi kommer også i studiet med en fotograf, som giver gode råd. Og så er der “Changing Room Confessions”, hvor modeller fortæller om livet som model. Det hele er angiveligt produceret af modellerne selv.

Videoerne er også på Revver, msn, Joost, Yahoo! med flere.

Kort sagt overalt. Man kan også bruge videoerne på sit eget websted.

Det er gjort uhøjtideligt på et meget beskedent budget og i en stil, der rammer målgruppen præcist.

Der er noget at lære.

Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. Han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere