GeForce FX til 5.400 kroner

Adskillige producenter har lanceret grafikkort med GeForce FX. Der kommer to versioner, og prisen bliver over 5.000 kroner.

Nyhed

For et par måneder siden lancerede Nvidia GeForce FX, der er markedets hurtigste grafikchip til pc'er. Nu begynder producenter af grafikkort at melde sig på banen med produkter, der er baseret på chippen. De kan være i butikkerne i slutningen af februar.

Til at starte med kommer der to versioner, nemlig GeForce FX 5800 Ultra med 1.000 MHz DDR2 RAM og den langsommere GeForce FX 5800, hvor den effektive frekvens er sat ned til 800 MHz. Begge har 128 megabyte hukommelse.

Blandt de første producenter af GeForce FX grafikkort finder man MSI og TerraTec. Sidstnævnte vil fremstille Mystify 5800 Ultra til 5.399 kroner med moms og Mystify 5800 til 4.699 kroner med moms. Til april kommer der flere modeller, for eksempel et GeForce FX grafikkort med 256 megabyte hukommelse, vandkøling og trådløs tv-udgang.

ASUS og AOpen er også klar med grafikkort, der kommer til at hedde henholdvis V9900 og Aeolus FX. Også mindre kendte firmaer som BFG Technologies og Club 3D har lanceret GeForce FX grafikkort.

Man skal ikke forvente, at der er den store forskel på grafikkortene. Som vi tidligere har fortalt, er det Nvidia selv, der står for produktion og test af de komplicerede grafikkort. De øvrige producenter får lov til at stemple sit eget navn på, give køleren et fantasifuldt udseende og smide kortet i en kulørt æske sammen med noget software.

Konkurrenten ATI arbejder på fuld kraft med at få givet Radeon-serien en overhaling, så en ny grafikchip med kodenavnet R350 kan blive klar til CeBIT-messen i midten af marts. Chippen er allerede designet færdigt, og produktionen skal til at gå i gang.

Rygterne siger, at R350 vil have en frekvens på omkring 400 MHz, og det er 100 MHz mindre end GeForce FX. Alligevel vil den kommende Radeon udgøre en seriøs trussel mod GeForce FX, når det gælder kampen om førstepladsen på grafikmarkedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere