Håndslag afslutter portal-krigen om danskerne

Borger.dk og Sundhed.dk er nået til enighed om portalernes roller i fremtiden. Borger.dk bliver fremover danskernes store borgerportal.

Holdet bag Sundhed.dk følte sig trådt over tæerne, da den fælles offentlige digitaliseringsstrategi blev sendt i høring i foråret.

Den succesrige portal blev ligesom alle andre offentlige portaler underordnet Borger.dk.

I fremtiden er det meningen, at der kun skal være en hovedindgang for borgerne til det offentlige: Borger.dk.

Og sådan bliver det: Den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner understreger, at Sundhed.dk og Sundhedskvalitet.dk i 2012 skal kunne vise deres selvbetjeningsløsninger på Borger.dk.

Alligevel er Morten Elbæk Petersen, direktør for Sundhed.dks centrale organisation, godt tilfreds.

Vigtig rolle

"Jeg er rigtig glad for aftalen, fordi den understreger, at vi har en vigtig rolle at spille. Både i den nationale it-strategi for sundhedsområdet og i kommunikation med borgerne," siger Morten Elbæk Petersen.

Han mener, at der er tale om en afklaring af de roller, som de forskellige portaler kan forvente at få i fremtiden.

Han er især glad for, at Sundhed.dk kun skal levere relevante selvbetjeningsløsninger til borgerportalen, indholdet og data bliver ved med at være placeret hos Sundhed.dk.

”Vi var usikre på, hvad fuld integration betød. Det har vi nu fået en første pejling på”, siger han og konstaterer, at Sundhed.dk går styrket ud af aftalen og ind i den videre dialog med borgerportalen

Det begrunder han med, at udvælgelsen af selvbetjeningløsninger skal ske med udgangspunkt i om det er relevant at tage dem ud af deres sammenhæng på Sundhed.dk og placerer dem ind i en sammenhæng på Borger.dk.

Ingen tabere

De ansvarlige for Borger.dk er også godt tilfredse med at få en aftale på plads.

Natascha Dexters, kontorchef i IT- og Telestyrelsens borgerkommunikationskontor, forklarer, at en række møder har afklaret nogle af de spørgsmål, der kom fra Sundhed.dk.

Hun er også godt tilfreds med aftalen.

"Vi fik en rigtig god konstruktiv dialog - især om det tekniske, og det er jeg rigtig glad for," siger Natascha Dexters.

"Det ligger ikke i kortene, at en løsning kun skal kunne tilgåes fra Borger.dk. Men hvis man ikke ved, hvor man skal gå hen, så skal man kunne finde det via Borger.dk," siger Natascha Dexters.

Hun forklarer, at der med tiden vil blive stillet tekniske krav til andre portaler, så de kan integrere med Borger.dk og andre sider.

"Der er ikke nogen forventning om, at man bygger sin løsning om lige nu, hvis man ikke i øvrigt har nogen udviklingsplaner," konstaterer Natascha Dexters .

Hun tilføjer, at tidsplanen for borgerportalen har to deadlines: I 2010 bør alle myndigheder kunne integrere løsninger til siden. To år senere skal de integrere med Borger.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere