Artikel top billede

Der var stor interesse for HPs beta-software mscape på konferencen i Shanghai. Her viser CTO Phil McKinney produktet.

HP: Grænserne forstøver og alt smelter sammen

HP Mobility Summit, Shanghai: HPs CTO, Phil McKinney, tror, at de fysiske og de virtuelle verdener vil smelte sammen i fremtiden. Måden vi kommunikerer på og lader os underholde på vil ændre sig i takt med mere intelligente netværk og mobile enheder.

Reportage fra Shanghai: En helt anden form for interaktion med vennerne og et helt andet forhold til de elektroniske enheder.

Det er, hvad HPs teknologi-direktør, Phil McKinney, ser, når han kigger 20 år frem i krystalkuglen.

”Tænk på hvor store forandringer, der har fundet sted over de sidste 20 år, hvor mobiltelefonen engang var en klods og Pacman det mest populære spil. Tænkt så på, hvor meget der vil ske i de næste 20 år, siger Phil McKinney.

Han holdt onsdag en tale ved den internationale HP-pressekonference, HP Mobility Summit, der i disse dage finder sted i Shanghai.

Verdener smelter sammen

På konferencen præsenterer HP en række af sine nyeste produkter - blandt andet et nyt stykke software til den såkaldte HP Travel Companion, HPs svar på en GPS, der kan tages med på gåturen.

Softwaren mscape (står for mediascape), der fortsat er i beta, lader brugerne designe og skabe deres egne lokations-baserede oplevelser ved at koble GPS-positioner med et website, hvor selve indholdet skabes.

I praksis betyder det, at man for eksempel kan lave tekst, lyd, video og billeder, der kommer frem på andres GPS-skærme, når de er i nærheden af en given position og ønsker at vide noget om stedet.

Ifølge Phil McKinney er det netop den slags muligheder, vi vil se meget mere til i fremtiden.

”Med en HP iPAQ (GPS, red.) kan du ikke bare se, hvor du er, men også, hvad du peger på. På den måde kan du få informationer om den forretning eller restaurant, du peger på.”

Det næste skridt bliver, at man også kan spille spil, som tager udgangspunkt i for eksempel den park, man befinder sig i, så man på den måde kobler den virtuelle verden med den fysiske, mener Phil McKinney.

”De fysiske og de virtuelle verdener vil smelte sammen. I 2020 vil der ikke være tale om, at folk ser de virtuelle verdener som et Second Life – det er deres liv, siger Phil McKinney.

Han peger på, at den logiske konsekvens af det bliver, at lovgivningen også må tilpasses de virtuelle verdener.

Brug for samarbejde

HPs hede drøm om fremtiden er, at kunderne skal have adgang til indhold, uanset hvor de befinder sig, og uanset hvilket stykke elektronik, de sidder med i hænderne.

Det skal ske ved, at man konstant er koblet op på diverse netværk, og det vil blandt andet betyde, at ens hjem i langt højere grad vil blive intelligent, så man på mobiltelefonen kan få adgang til det, man optog for et par dage siden på fjernsynet.

Eller så man lige kan se de feriebilleder, der ligger på computeren, på fjernsynet.

HPs CTO erkender dog også, at industrien bliver nødt til at samarbejde mere, hvis fremtidsvisionerne for alvor skal blive til virkelighed. Der er nemlig fortsat et stort behov for standardiseringer.

”Det er ikke noget, som HP eller andre virksomheder kan klare alene. Det er noget, som industrien skal samles om, hvis det skal blive en realitet, siger Phil McKinney.

Samtidig mener han dog også, at der er lys forude.

”Det er et faktum, at der findes en række forskellige netværk, der lapper ind over hinanden, så spørgsmålet er, hvordan man får skabt en sammenhæng. Enhederne har brug for netværkene, og netværkene har brug for enhederne, så efterhånden begynder vi at se, at de to verdener arbejder sammen,” mener Phil McKinney.

Endnu mange udfordringer

Dermed ikke sagt, at drømmen om den evige opkobling og adgang til alting alle vegne er helt uproblematisk.

Når noget er allestedsnærværende, og man altid er koblet op, stiger bekymringerne og diskussionerne om privatlivets fred nemlig også, forklarer Phil McKinney.

”Der er en masser mennesker, der kan se, hvad du laver, og hvornår du gør det.”

Samtidig peger han på, at ”communication and information overload” kun vil blive et endnu større emne i fremtiden.

”I nat blev jeg for eksempel ringet op på min mobil her i Kina af en kollega, der troede, at jeg stadig var i USA. Der er mange udfordringer og bekymringer, som der skal tages hånd om,” siger Phil McKinney på HP-konferencen i Shanghai.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere