Deadline Games får tunge drenge i bestyrelsen

Deadline Games har netop fået to tidligere koncerndirektører med i bestyrelsen. De skal hjælpe med at rette skuden op for Deadline Games, hvor pengene vælter ud af kassen.

Den danske spiludvikler Deadline Games fik ved generalforsamlingen for nylig to erhvervs-kapaciteter med i selskabets bestyrelse.

"Carsten Lønfeldt, der er tidligere koncerndirektør i Coloplast, bliver formand for bestyrelsen, mens Christian Jørgensen, tidligere koncerndirektør i Egmont og administrerende direktør i teleselskabet 3, træder ind som menigt medlem," fortæller Dennis Willer, økonomidirektør, Deadline Games.

Uvurderlig brancheerfaring

Egmont er som distributør af Sonys PlayStation og tilhørende spil en af de helt store i spilbranchen herhjemme, så en tidligere topchef herfra kan bringe uvurderlig brancheerfaring ind i hjertet af Deadline Games.

"Vores nye formand, Carsten Lønfeldt, bringer derimod en mere virksomhedsrettet finansorienteret baggrund med sig ind i bestyrelsen," siger Dennis Willer.

Deadline Games, der blev noteret på minibørsen First North i slutningen af 2005, vil ifølge økonomidirektøren gerne være mere professionel på bestyrelsesfronten, og det er baggrunden for at få valgt de to tunge erhvervsfolk ind i selskabets bestyrelse.

Mindske risikoen

Hvor Deadline Games tidligere kun havde i ét projekt ad gangen i produktion, satser selskabet nu i højere grad på at have gang i udviklingen af flere spil samtidig.

"Det er meget risikabelt at satse på bare et spil. Hvis det bliver en fiasko, så er der ikke langt til en stor fiasko. Med flere projekter i gang samtidig reducerer du den risiko," siger Dennis Willer.

Samtidig er virksomheden også begyndt at bruge en anden form for markedsføring, der er kendt under det engelske udtryk "vertical slice."

En sådan "lodret skive" er i realiteten en enkelt spilbar bane i et spil, så en potentiel køber har noget konkret at forholde sig til i en købssituation.

"Vi tager på den ene side en større risiko ved at udvikle spillet længere, før det sælges, men samtidig afdækker vi risikoen meget bedre for køberen, der får noget at kigge på og tage stilling til," forklarer Dennis Willer.

Underskud også i år

Dennis Willer betegner 2007 som et investeringsår, hvilket betyder, at virksomheden også i år trækker et blodrødt spor gennem regnskabet i form af et resultat før skat i størrelsesordenen minus 10 millioner kroner.

Til gengæld regner økonomidirektøren med, at virksomheden opnår overskud i 2008.

I februar i år styrkede Deadline Games sin økonomi gennem en fuldtegnet rettet emission på cirka 47 millioner kroner ved udstedelse af 460.000 nye aktier.

Formålet med de mange millioner er blandt andet at blive i stand til selv at finansiere en større andel af de fremtidige spilprojekter.

En ny verden åbner sig

For de mange producenter af spil i verden er det en ny verden, der åbner sig med de nye spilkonsoller, der er kommet på markedet.

Branchen går mod lysere tider, når den og brugerne finder sig til rette med dem, vurderer Dennis Willer.

"2005 og 2006 har været et par hårde år for spilbranchen med en klart afventende holdning. Nu er det som om, at skyerne letter og en masse aktiviteter skydes i gang," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere