Fejl og uredelighed
De fleste computerforhandlere er sikkert nok ærlige mennesker, der sætter en ære i at give en reel vejledning til forbrugere, der står over for at skulle købe et nyt stykke hardware. Produkternes specifikationer gennemgås på en redelig måde i annoncerne, og forbrugeren får den vare, hun forventer.
Markedet for computerudstyr er imidlertid ret uigennemskueligt, og mange føler, at det er nødvendigt at tage sin lokale nørd i hånden, når der skal handles hardware.
Det er altid en god idé at alliere sig med en fagmand, men det burde nu ikke være nødvendigt. Man skulle gerne kunne købe en ny pc eller et digitalkamera uden at være IT-ekspert - og også uden at blive snydt.
Sådan er verden desværre ikke altid indrettet. IT-junglen har faldgruber, man skal være opmærksom på, og visse producenter og forhandlere reklamerer på en måde, så det grænser til bondefangeri.
Åbenlyse trykfejl er jo en ærlig sag. Det er ikke længe siden, at Bilka reklamerede med en dvd-brænder til 599 kroner. Det var jo lidt af et tilbud, men ak: Af teksten under billedet i tilbudsavisen fremgik det, at der i virkeligheden blot var tale om en cd-brænder. Sikkert blot et eksempel på en annonce, hvor korrekturlæseren ikke har haft den store IT-viden.
Værre er det, når varen skal se ud af mere, end den egentlig er. Man kan opleve, at der reklameres med et antal megahertz uden at nævne, hvilken slags processor, der er tale om. Der er stor forskel på ydelsen fra en Celeron og en Pentium 4, selv om begge har en frekvens på 2 GHz.
På de kommende sider nævnes der et par eksempler, hvor man som forbruger skal være på vagt.
Athlon XP og fladskærme
Forhandlere af IT-udstyr skal selvfølgelig have tjek på, hvad de sælger, men producenterne gør det ikke altid nemt for dem. For eksempel kan AMD's modelbetegnelse på Athlon XP processorerne let forvirre, idet modelnummeret ligger et stykke højere end clockfrekvensen.
Web-butikken As Data sælger pc-systemer, for eksempel en As Gamer XP-2100 MHz med en AMD Athlon XP-2100 MHz CPU. Sådan en processorer findes bare ikke.
Der er sandsynligvis tale om en Athlon XP 2100+ med en frekvens på 1.733 MHz. Som forbruger bliver man snydt for 367 MHz. Problemet med sammenblanding af modelnummer og clockfrekvens kan let undgås: Man kan bare oplyse begge dele.
Man kan også finde eksempler på, at pc'er sælges med GeForce4 grafikkort, og forhandleren "glemmer" at nævne, at der er tale om et grafikkort i GeForce4 MX-serien frem for Ti-serien. Som de fleste IT-sagkyndige ved, er der trods navnesammenfaldet himmelvid forskel på de to serier.
| Denne 17'' fladskærm til en billig penge er faktisk kun på 15 tommer... |
Et klart eksempel på vildledning fandt vi i en annonce fra ComputerCity i sidste måned. Her blev der reklameret med en 17 tommer Philips 150S TFT-skærm til 3.499 kroner. Det er jo billigt for en 17 tommer fladskærm - der er bare et problem: Modellen er kun på 15 tommer.
Det hører dog med til historien, at ComputerCity både før og efter reklamerede med samme skærm som værende på 15 tommer. Der er altså højst sandsynligt tale om en trykfejl af den mere gravende slags.
I teksten fremgår det, at skærmarealet svarer til en traditionel 17'' skærm. For det første er dette udsagn ikke nok til at forvandle en 15'' skærm til en 17'', og for det andet er der tale om en myte. En 17 tommer CRT-skærm har typisk et synligt skærmareal med en diagonal tæt på 16 tommer.
Andre steder bliver der lidt mere uskyldigt smurt lidt tykt på. For eksempel forlyder det i en anden ComputerCity-annonce fra denne måned: "MicroMaxx er spækket med de hotteste kompontenter". Det drejer sig om en pc med Intel Celeron processor og GeForce4 MX grafikkort. Man kan nok diskutere, hvor "hot" det er.
Fup med digitale kameraer
Også når det gælder digitale kameraer bruges der ufine metoder for at få solgt varerne. Et godt eksempel på misinformation er Family C@m-serien fra Trust, for eksempel model 510FX, der sælges adskillige steder i Danmark. På firmaets website beskrives dette kamera som et digitalkamera med 3,3 megapixel billedopløsning.
Intet sted kan man læse, at kameraet reelt indeholder en billig CMOS-sensor med kun 1,3 millioner pixels. Et medfølgende stykke software kan forvandle de 1,3 megapixel til 3,3 megapixel med forringet billedkvalitet til følge. Klar vildledning med det formål at få forbrugerne til at tro, at der er tale om et ægte 3,3 megapixel kamera.
Visse forhandlere viderebringer oplysninger uredigerede fra Trusts website, mens andre heldigvis er mere reelle og fortæller ærligt, hvordan tingene hænger sammen.
Hos Logitech kan man finde Pocket Digital, der ikke er meget større end en lille stak kreditkort og ligner langt dyrere superkompakte kameraer som for eksempel Casios Exilim.
På Logitechs website er opløsningen angivet til 1,3 megapixel. Dog kan man finde en lille henvisning til nogle små bogstaver, der fortæller, at denne opløsning opnås ved interpolering fra VGA, altså godt 300.000 pixels.
Man skal ikke lede længe på internettet for at finde danske forhandlere, der reklamerer med dette kamera uden at gå ret højt op i de rigtige specifikationer, for eksempel LF og Computerstore. Reelt er kameraet et stykke legetøj, der fik en sønderrivende anmeldelse i PC World magasinet.
Man kan indvende, at forbrugerne burde være kvikke nok til at lugte lunten, når et 3,3 megapixel digitalkamera sælges til omkring 1.000 kroner. Den slags argumenter holder bare ikke på et marked, der er så uigennemskueligt og i så hurtig bevægelse som det er tilfældet for IT-markedet.
Generelt må man opfordre forhandlerne til at sætte sig ordentlig ind i tingene og lægge kortene på bordet, og producenterne bør afholde sig fra smarte marketing-trick, der forvirrer kunderne. Som forbruger må man sørge for at holde sig informeret via IT-magasiner som det nærværende, finde en forhandler, man tør stole på og ellers søge råd hos dem, der kan trænge igennem IT-junglens morads.
