Analytiker overrasket over Nokia-planer om Palm

Det kan blive rigtigt spændende, hvis Nokia køber Palm, mener analytiker, der ser et kursskift for Nokia, som ellers altid har ment, at intet kunne slå selskabets eget styresystem.

Meldinger om at Nokia forhandler med Palm, overrasker analytikere, som samtidig mener, at ideen er god og efter alt at dømme vil komme kunderne til gode.

Palm leder efter sigende nemlig efter en passende partner, og Nokia ser ud til at være favoritten i en mulig fusion.

Palm var blandt pionererne på markedet for PDA'er i 1990'erne, men har sammen med resten af den håndholdte branche bevæget sig over til produkter, der også kan bruges som telefoner.

Selskabets Treo smartphones, der har enten Palm OS eller Microsofts Windows Mobile platform, er hvad Palm overlever på.

Pæne salgstal

”Palm har en god forretning kørende med pæne salgstal, men er oppe imod hård konkurrence og har haft det svært på det seneste. Selskabet har solgt færre produkter, end vi havde forventet i de seneste kvartaler,” siger analytiker Casey Ryan fra Nollenberger Capital Partners.

”Nye produkter fra Research In Motion og andre rivaler har ædt sig ind på Palms markedsandele,” siger Casey Ryan.

Han peger på, at et opkøb i givet fald vil markere en kursændring for Nokia, som ellers altid har insisteret på, at selskabets egne styresystemer er bedre end konkurrenternes.

” Hvis man tilføjer Palm og Microsoft platforme til Nokias modeller, er det som hvis Apples direktør Steve Jobs byggede en Windows PC,” siger Casey Ryan.

Nu venter en masse problemer med integration, mener han.

”Det ville i virkeligheden give mere mening, hvis det var en privat investor der købte Palm,” siger Casey Ryan.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere