USA-politiker vil have ram på censur-venlige firmaer

Amerikanske virksomheder skal holdes ansvarlige, hvis de hjælper regeringer med at censurere oplysninger på nettet eller på anden vis deltager i brud på menneskerettighederne, mener politiker.

Chris Smith, medlem af Repræsentanternes Hus, bedyrer i et brev til Wall Street Journal, at førende amerikanske virksomheder er for dårlige til at forhindre censur og andre brud på menneskerettighederne i Kina.

- Der er et gigantisk økonomisk potentiale i det kinesiske marked, men går man ind på det marked, må man også udfordre det undertrykkende regime, når det bryder menneskers basale rettigheder. Desværre gør virksomhederne ofte ingenting for at leve op til deres ansvar, skriver Chris Smith, der er republikaner fra New Jersey og medlem af udenrigskomiteen.

Mange har deltaget

Chris Smith skriver, at repræsentanter fra Yahoo, Google, Cisco og Microsoft deltog i en høring i Repræsentanternes Hus i april 2006, hvor de alle indrømmede, at deres virksomheder havde givet diktaturer mulighed for at censurere oplysninger om demokrati og menneskerettigheder på internettet.

Ifølge Chris Smith har både Yahoo og Cisco oven i købet hjulpet den kinesiske regering med at fængsle internetbrugere for demokrati-fremmende aktiviteter.

Dokumenter fra domstole og fra menneskerettigheds-organisationer viser, at Yahoos Hong Kong-afdeling har samarbejdet med det kinesiske politi i sager mod journalisten Shi Tao og den politiske aktivist Li Zhi, og at det var materiale fra Yahoo, der ledte til domsfældelsen. Shi Tao fik 10i års fængsel og Li Zhi otte år.

Vil have gennemført lov

I januar foreslog Chris Smith for anden gang en lov han kalder "The Global Online Freedom Bill of 2007," der skal give personer som Shi Tao og Li Zhi ret til anke deres sag til en amerikansk domstol, hvis de mener, at deres ytringsfrihed blev sat på spil af en amerikansk virksomhed.

Internetfirmaer skal ifølge forslaget tvinges til at informere Office of Global Internet Freedom, der bliver dannet, hvis loven vedtages, om hvilke nøgleord og søgeparametre, de filtrerer fra.

De skal desuden oplyse kontoret om alle andre begrænsninger på informationer på nettet, hvis de vil drive forretning i udlandet.

Regelsæt på vej

Senere i januar aftalte Yahoo, Google, Microsoft og Vodafone, at de ville vedtage et regelsæt i samarbejde med NGOer, der skal fremme ytringsfrihed og beskytte personlige oplysninger.

Alle deltagerne sagde, at de ville udvikle rammer, der kan holde underskriverne ansvarlige for deres handlinger på området.

18 NGO'er deltager i udviklingen af regelsættet, heriblandt Berkman Center for Internet & Society på Harvard Law School, Business for Social Responsibility, Electronic Frontier Foundation, Human Rights Watch og Reporters Without Borders.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere