Borger.dk er en brugermagnet

En måned efter lanceringen er borger.dk blevet stor en succes. Men på trods af succesen har den fællesoffentlige portal ikke formået at stjæle brugere fra kommunernes hjemmesider.

Den fællesoffentlige borgerportal, borger.dk, er en dundrende succes.

Fra hjemmesiden gik i luften 3. januar til i dag har der allerede været omkring 422.000 unikke besøgende, der søger efter informationer om alt fra borgerrettigheder til familiesammenføringer.

De har tilsammen genereret 2.437.000 sidevisninger.

Nul reklamer

- På trods af at vi overhovedet ikke har reklameret for borger.dk, så er vores besøgstal helt forrygende, lyder det fra projektleder Thomas Andreasen fra borger.dk.

Folkene bag borger.dk havde inden lanceringen håbet på omkring 70.000 unikke brugere om ugen et halvt år efter lanceringen. I sidste uge lå det tal på knap 83.000 unikke brugere.

Dermed bliver både netborger.dk og danmark.dk, som borger.dk erstatter, overgået i besøgstal.

Udover oplysningerne på hjemmesiden har portalen tilknyttet både en telefon-, chat og mailservice, hvor borgerne kan få hjælp til både offentlig information samt borger.dk.

Også disse tilbud oplever en markant brugertilslutning.

- Borgerne er helt pjattet med chatten. Og vi oplever med cirka 40 henvendelser om dagen en seks-dobling i antallet af chat-henvendelser i forhold til danmark.dk, siger Thomas Andreasen.

Borger.dk stjæler ikke fra kommunerne

Trods succesen på borger.dk kan det ikke mærkes på de kommunale hjemmesider.

To af Danmarks største kommuner, Århus og Odense, oplyser, at de har nogenlunde samme trafik på hjemmesiderne som før lanceringen af borger.dk.

- Januar 2007 har faktisk været en af de travleste måneder på vores hjemmeside nogensinde, siger kommunikationschef i borgmesterens afdeling i Århus, Per Ryolf.

Den fællesoffentlige portal vil heller ikke kunne varetage borgerne i den enkelte kommune så godt er meldingen.

- De bløde ting som branding vil jo fortsat ligge ude i den enkelte kommune. Man skal jo lede et stykke tid før man for oplysninger om Odense inde på borger.dk, siger konsulent Jesper Clausen fra arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense, der har haft et samarbejde med borger.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere