DTU skaber Danmarks største it-institut

Efter ønske fra blandt andet teleindustrien realiserer Danmarks Tekniske Universitet nu landets største universitetsenhed inden for it med omkring 1.000 studenterårsværk og over 70 ph.d.-studerende.

DTU’s Center for Information and Communication Technologies (CICT) flytter sammen med Information og Matematisk Modellering (IMM).

Det betyder, at landets største universitets-enhed på teknologi-området ser dagens lys i Lyngby uden for København.

En af de prominente erhvervsledere, som særligt har været fortaler for en tæt integration af de to DTU-institutter, er Karsten Vandrup, forskningschef hos Nokia Danmark.

Han peger på, at sammenlægningen efter hans mening har meget stor opbakning i erhvervslivet.

- Med initiativet samles eliten, og det nye institut imødekommer i allerhøjeste grad de ønsker vi fra industriens side har for it og IKT-uddannelsernes fremtid, siger han.

Teleindustriens ønskecenter

Efter sammenlægningen får det nye IMM 75 forskere og 73 Ph.d.-studerende, mens der på studentersiden er tale om 1.000 studenterårsværk.

Danmarks næststørste it-enhed målt på studenterårsværk, IT-Universitetet i København, har til sammenligning 45 forskere, 38 ph.d.-studerende målt i årsværk og 525 studenterårsværk (2005 tal).

Dermed vil det nye DTU-institut rage godt op i landskabet på nationalt niveau.

De to sammenbragte institutter har på trods af de åbenlyse sammenfald i deres respektive forskningsområder vidt forskellig historie.

IMM har derfor først og sidst haft sine rødder dybt forankret i ingeniørvidenskaberne mens CICT også rummer forskere fra både samfundsvidenskab, datalogi og medier.

Den tværfaglige enhed er opstået direkte efter ønske fra teleindustrien. Centerleder Knud Erik Skouby, CICT uddyber.

- Mere end noget andet har liberaliseringen af teleområdet været drivkraften i udviklingen af kommunikationen, og det var denne liberalisering der var den direkte årsag til oprettelsen af CICT, siger han.

De studerendes ønske

Internet og mobilkommunikation er efter Knud Erik Skoubys mening de to buzzwords i IMM’s og CICT’s ende af ingeniøruddannelserne, der særligt forventes at appellere til de nye studerende.

- Det nye storinstitut favner alle aspekterne af it og kommunikation og kan med slagkraft ramme lige ned i et enormt vækstområde. På universitetsplan er der ikke andre som har kompetencer, der så klart retter sig mod internet og mobilkommunikation, og jeg er overbevidst om at vores erhvervs- og industrirettede undervisning i høj grad afspejler de studerendes ønsker, siger han.

Læs mere om sammenlægningen i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere