Nedskæring i spilstøtte bliver en ministersag

Beskæringen af det nordiske støtteprogram til computerspil lander på kulturminister Brian Mikkelsens (K) bord. Enhedslistens Per Clausen føler sig snydt og kræver klare svar.

Hvordan kan to millioner pludselig forsvinde?

Det spørgsmål blafrer fortsat i vinden, efter at Computerworld først på ugen beskrev, at de 12 millioner kroner, som Nordisk Ministerråd skulle støtte den nordiske spilbranche med i 2007, er blevet reduceret til 10.

Den nedskæring fik Producentforeningen, der er branche- og arbejdsgiver-organisation for de danske computerspil-producenter, til at skrive til kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at få en forklaring.

Nu kræver også Enhedslistens Per Clausen i et §20-spørgsmål en forklaring fra ministeren.

- Vi havde ikke fået noget at vide om det her, siger Per Clausen, der er it-og medieordfører for Enhedslisten.

Vigtige penge

Det nordiske støtteprogram havde i 2006 en bevilling på seks millioner kroner. Beløbet skulle fordobles til 12 millioner kroner i 2007.

Støttepuljen bruges til spilprojekter, der har en nordisk relevans.

Senest fik blandt andet et dansk spil om H.C. Andersen støtte, men Andersen og andre nordiske spilprojekter får altså nu færre penge at putte i hatten, og det er uheldigt, mener Per Clausen.

- Det er vigtigt at få udviklet spil med udgangspunkt i den nordiske kultur, og derfor spiller sådan en pose penge altså en vis rolle, siger han.

Giver og fjerner på samme tid

Sekretariatschef i Producentforeningen, Klaus Hansen, fortalte tidligere på ugen, at han undrer sig over, at Brian Mikkelsen for få uger siden indgik et filmforlig, hvor der er sat tre millioner af til spilstøtte, mens man altså nu fjerner støttekroner i en anden pulje.

Og den fremgangsmåde forstår Enhedslisten heller ikke.

- Der var overhovedet ingen snak om, at mens man gav lidt penge med den ene hånd, så ville man samtidig tage med den anden hånd. Hvis vi havde fået det at vide, så var vi ikke gået med til det, siger Per Clausen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Brian Mikkelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere