Torsdagens aviser om it

Musik cd'en på vej ud. It-gulddrenge vil investere fem milliarder. Navision-milliarder spredt godt ud. Teleselskaber står til at tabe milliardsag om moms. Sydfynsk elektronik-succes.

Musik cd'en på vej ud

Danskerne køber musik på nettet og foretrækker enkeltnumre frem for hele album. En ny undersøgelse fra TDC viser, at det kan blive svært for branchen at holde liv i compact disken, der i sin tid tog over efter vinylpladen. For selv om salg af musik på nettet er en forholdsvis ny forretning, så udvikler markedet sig i rekordfart og i uventede retninger. (Berlingske Tidende)

It-gulddrenge vil investere fem mia.

It-milliardærerne Preben Damgaard og Jesper Balser sætter nu sammen med en række andre superrige investorer op imod fem milliarder kroner i fondsmæglerselskabet Wealth Management. Pengene skal investeres i en global portefølje. Kravet for at blive kunde er, at man er parat til at skyde over en halv milliard kroner i projektet. En eller flere af de øvrige stiftere af Navision er også blandt kunderne. (Børsen)

Navision-milliarder spredt godt ud

Vindmøller, golfbaner, hedgefonde, statsobligationer og it-selskaber. De fem it-milliardærer bag det 11 milliarder kroner store salg af Navision til Microsoft i 2002 er godt i gang med at sætte deres milliarder i spil. Og rigmændene holder sig ikke til en enkelt branche. De spreder deres formuer, både når det drejer sig om at være industrielle investorer og på den privatøkonomiske front. (Børsen)

Teleselskaber står til at tabe milliardsag om moms

TDC, Telia og mobilselskabet 3 må efter alt at dømme vinke farvel til en momscheck på op mod 800 millioner kroner. Checken rumsterer ellers i baghovedet på selskaberne, fordi fem britiske teleselskaber ved EF-Domstolen forsøger at få momsen retur på de gigantbeløb, som selskaberne har betalt i de offentlige auktioner på 3G-telelicencer. Men nu siger generaladvokaten nej i sin indstilling til EF-Domstolen, og domstolen følger næsten altid advokatens indstilling. (Børsen)

Sydfynsk elektronik-succes

Etronic i Svendborg klarer sig sammen med sine to søsterselskaber godt inden for udvikling og produktion af måle- og transmissionsudstyr samt kommunikationsudstyr til blandt andet off-shore-industrien. Selskabet havde en lille tilbagegang i regnskabet i 2005/06, men direktør og medejer, Kim Galsgaard, er tilfreds med resultatet på 3,3 millioner kroner før skat i Etronic, som suppleres med yderligere en lille millioner kroner i søsterselskaberne Etronic Voco og Etronic Trading. (Erhvervsbladet)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere