Botnet DDos-bomber dansk YouTube-klon

Et dansk videodelings-site bliver af et botnet tæppebombet i et DDos-angreb som foreløbig omfatter 192.000 ip-numre. Relation til profethån kan ikke udlukkes, siger direktør.

Det danske video-blogging side reallifelog.com har siden torsdag middag været under angreb fra et botnet, som har bragt sitet i knæ i mere end to dage.

Først lørdag aften fik firmaet angrebet så meget under kontrol, at hjemmesiden igen virkede rimeligt.

Ifølge selskabet er der tale om et DDoS-angreb (Distributed Denial-of-Service), hvor websiden tæppebombes med forespørgsler, så det bliver umuligt for besøgende at åbne siden.

Lagt ned i to dage

- I to døgn kunne vi næsten ikke servicere vores brugere. Det tager kræfter, fordi vi samtidig har måttet flytte vores fokus fra videreudvikling til at holde serverne kørende, siger Kenneth Mørk, direktør hos videoblog-udbyderen Real Life Log.

Ifølge direktøren omfatter DDos-angrebet omkring 192.000 IP-numre, som primært hører til i Asien.

Men IP-numrene kommer også fra eksempelvis amerikanske, tyske og hollandske universiteter, samt nogle få danske, som er registreret hos ComX, fortæller Kenneth Mørk.

Direktøren kan ikke komme på noget motiv til, at hackerne netop går efter hans firma.

- Det er usandsynligt, at det er en konkurrent som har betalt nogen for at gøre det. For vi er jo ikke verdensberømte endnu, siger direktøren.

Mulig relation til profethån

Ifølge Kenneth Mørk har videosiden heller ikke indeholdt videosekvenser, som kan virke anstødeligt i forbindelse med seneste Muhammed-krise.

Alligevel kan han ikke udelukke, at angrebet kan have relation til profetkonflikten. Under den første Muhammed-krise blev flere danske sider nemlig ramt af lignende DDos-angreb.

- Primært er IP-adresserne fra Kina, men der er også begyndt at dukke adresser op fra Mellemøsten. Derfor kan man ikke udelukke det. Nogen af de adresser som er blevet ramt, har været med arabisk tekst, siger Kenneth Mørk

Ip-blokering holder angreb nede

Angrebet bliver i øjeblikket holdt på afstand, fordi firmaet har skruet op for det antal requests, som serverne kan modtage af gangen.

På den måde er der plads til at blokere omkring 5.000 IP-numre i timen, fortæller direktøren.

- For at sikre os i fremtiden laver vi nu en større serverpakke med proxyservere foran, så det kun er den ”rigtige” webtrafik, som ryger hen til webserverene, så de ikke bliver belastet mere end højest nødvendigt, siger Kenneth Mørk.

Real Life Log startede på nettet for omkring halvanden måned siden.

Firmaet er registreret i marts i år og har tre ansatte.

Virksomheden har omkring 6.000 brugere, hvoraf hovedparten er koncentreret i Brasilien og resten af Sydamerika.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere