Erhvervshavn klar med krypteret hotspot

Erhvervshavnen i Kalundborg har etableret et såkaldt hotspot-område med trådløst internet. Løsningen, der omfatter en krypteret VPN-forbindelse, kan bruges af skibenes besætninger og deres rederier.

Kalundborg Havn tilbyder som en af de første havne i Danmark adgang til en trådløs krypteret internet-forbindelse fra alle skibe, der lægger til kaj og fra hele havnens område.

Med et samlet dækningsareal på en gange en kilometer, hvilket omfatter alle havnens kajmeter - hører det nye trådløse internetsystem, som er leveret af Sealink, til blandt de større af slagsen.

Krypteret snak

Løsningen giver rederier og skibe mulighed for at kommunikere fortroligt indbyrdes, selv om forbindelsen er trådløs.

Fortroligheden sikres ved at vælge en krypteret VPN-forbindelse, der kører over leverandøren Sealinks servere.

- Kommunikationen mellem skibenes besætninger og deres rederier indeholder ofte følsomme oplysninger, som konkurrenter ikke må komme i nærheden af. Dem sikrer vi med havnens nye hotspot-løsning, udtaler Kenneth Kjøbmand fra Sealink i en pressemeddelelse.

Teknologisk bygger løsningen på de gældende standarder inden for trådløs kommunikation, 802.11b og 802.11g. Samtidig indeholder Kalundborgs varme plet fremtidens 802.11a standard, så systemet også dur til noget i de kommende år.

20 Mbit/sek

Systemet dækker foruden kajarealerne også havnens nye trailercenter, hvor chauffører lige som alle andre på havnen kan koble sig på nettet med 20 megabit/sekund, og klare betalingen med et kreditkort.

Ifølge havnechef i Kalundborg, Bent Rasmussen, er prisen 25 kroner for en time og 60 kroner for et helt døgn for en trådløs opkobling.

Set i forhold til de typisk 10 kroner i minuttet en satellitopkobling til internettet koster, er havnens hot spot-løsning en økonomisk fordelagtig løsning.
Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere