Tirsdagens aviser om it

Danske elever har EU's bedste it-forhold. GN solgt dyrt til hurtigløberen Phonak. GN-ledelsen forgyldes med 150 millioner kroner. Mobilpriserne skal ned om et halvt år. It-branchen raser over statens eneleverandørstrategi. Ny fører for innovationslokomotiv. Tordenvejr gav fejl hos TDC. Databedrageri i kraftig vækst.

Danske elever har EU's bedste it-forhold

Med 27 computere per 100 danske skoleelever er Danmark på en europæisk førsteplads, når det gælder brugen af it i folkeskolen. Det viser nye tal fra EU-Kommissionen. (Berlingske Tidende)

GN solgt dyrt til hurtigløberen Phonak

I en veltilrettelagt auktion over den mest givtige af GN Store Nords forretninger, GN ReSounsløb, løb schweiziske Phonak af med en dyrekøbt sejr. ReSound blev solgt for 15,5 milliarder kroner. GN-topchefen Jørn Kildegaard fratræder i forbindelse med salget. (Berlingske Tidende)

GN-ledelsen forgyldes med 150 millioner kroner

Salget af GN ReSound udløser 150 millioner kroner til en gruppe af ledende medarbejdere. Koncernchefen Jørn Kildegaard får rigeligt til, at han i ro og mag kan overveje sin karriere uden for GN. (Berlingske Tidende)

Mobilpriserne skal ned om et halvt år

Mobilselskaberne får et halvt år til at vise, at de kan sætte priserne ned på at bruge mobiltelefonen i udlandet. Herefter vil videnskabsminister Helge Sander (V) gribe ind - og det vil han gerne aftale allerede nu. (Berlingske Tidende)

It-branchen raser over statens eneleverandørstrategi

Massefyringer og teknologisk tomgang står ifølge it-branchen for døren, når finansminister Thor Pedersen (V) nu kræver, at staten samler alle indkøb af printere og kontormaskiner hos en enkelt leverandør. (Børsen)

Ny fører for innovationslokomotiv

IBM's Lars Mikkelgaard-Jensen har overtaget styringen i Rådet for Teknologi og Innovation og vil fokusere på den danske innovationsindsats. (Børsen)

Tordenvejr gav fejl hos TDC

I halen på weekendens voldsomme tordenvejr modtog TDC cirka 2.500 fejlmeldinger fra kunder, hvis telefonforbindelse var blevet afbrudt i løbet af weekenden. Det er fire gange så mange som efter en almindelig weekend. (Politiken)

Databedrageri i kraftig vækst

Antallet af sigtelser omhandlende it-kriminalitet vokser så hurtigt, at politiet har måttet oprettet en specialenhed og afsætte mere mandskab. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere