Introduktion til C#

En ny dansk bog gennemgår hovedsproget i .Net. Det er en kort og praktisk gennemgang, som tager udgangspunkt i Visual Studio. Bogen kommer rundt i de fleste hjørner, og med lidt over 200 sider er den ideel til en regnvejrsdag i sommerhuset.

Arkitekturen i .Net

En ny dansk bog tager fat i C#, en af hjørnestenene i Microsofts .Net arkitektur. Der er vel at mærke ikke tale om en dybdeborende indføring i alle sprogets hjørner, men om en letlæst hurtig gennemgang af sproget og de centrale elementer i .Net-arkitekturen.

Forfatteren, Bo Brinch, anlægger en praktisk vinkel og tager udgangspunkt i Visual Studio.Net, som jo er Microsofts IDE til udvikling i .Net-verdenen. Med andre ord er det de eksisterende udviklere i Microsofts verden, som bogen retter sig imod, og der er jo også dem, som primært vil have interesse i .Net-arkitekturen.

Bagsiden af bogens omslag påstår - ligesom mange andre programmeringsbøger i den lette ende - at man overhovedet ikke behøver nogle forudsætninger for at læse bogen. Det er lidt trættende altid at skulle læse denne bagsidefloskel, da det stort set aldrig holder vand, heller ikke i dette tilfælde.

C# er et objektorienteret sprog, og selvom bogen giver en overfladisk indføring i OO-begreber, er det påkrævet, at læseren i forvejen har kendskab til objekt-verdenen. Udviklere, som beskæftiger sig med Visual Basic, vil for eksempel have behov for en lidt blødere tilgang til emnet.

Indledningsvist gennemgår bogen .Net-arkitekturen, og det gør den på glimrende vis. Dernæst gennemgås installation af .Net-frameworket, og Visual Studio.Net - som bogen blot betegner som IDE'et - gennemgås overfladisk.

Det er en udmærket ide i en bog, som tager sigte på at hjælpe læseren i gang med at kunne mestre sproget og platformen i en fart, men det afspejler også, at udvikling i Microsofts verden næsten udelukkende drejer sig omkring firmaets produkter, både til udvikling og afvikling.

Objekter og applikationer

Derefter er det sprogets måde at håndtere objektorientering, som tages under behandling. Igen er der tale om en praktisk indføring, og det klarer forfatteren ganske udmærket.

Midten af bogen ser på kontrolstrukturer og typer i C#, og efter en gennemgang af undtagelseshåndtering ses der på to hele applikationseksempler. Det første eksempel gennemgår en konsolapplikation, altså en applikation uden grafisk brugerflade. Det er i øvrigt et og samme eksempel, som bogen benytter i de fleste kapitler.

Efter konsolapplikationerne er det ganske passende applikationer med grafisk brugerflade, som berøres. De næste kapitler beskæftiger sig med debugging, dokumentation, og virkemåden af kompilerens preprocesser.

Såkaldt unmanaged code - kode, som lever uden for .Nets CLR (Common Language Runtime) - behandles med et praktisk eksempel, som viser, hvorledes man kan håndtere COM-objekter, og på den måde benytte kode udviklet før .Net kom til verdenen.

Bogens to sidste kapitler behandler henholdsvis ADO.NET, som er .Net verdens arkitektur til datatilgang, og så de berømte webtjenester, som alle snakker om.

Bogen indeholder enkelte unoder. Nogle steder hopper niveauet lige pludselig adskillige takter i vejret, og forkortelser introduceres med løs hånd uden forklaringer. Afsnittet om webtjenester starter en lille smule tumultarisk, mens det ender lidt bedre. Endeligt er der røget et par engelske termer med, som for eksempel "supporterer", der på trods af sin sejrsgang i IT-folkets hverdagssprog dog stadig hedder "understøtter" på dansk

Bogen helhedsindtryk er dog udmærket. De emner, forfatteren vælger at behandle, er relevante, og selvom at der gabes over en del, bliver det til mere end blot overfladiske berøringer. Dens relative lille omfang gør den velegnet til at pakke ned i ferietasken, hvis der skulle komme en byge over sommerlandet.

C#
Bo Brinch
IDG Forlag
ISBN: 87-7843-519-6
212 sider
Kr. 249,00




IT-JOB

Infomedia A/S

System Administrator

Pharma Nord

Java-udvikler

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Service Line Specialist – EPS – SAP

Unik System Design A/S

Udviklingschef
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere