Tirsdagens aviser om it

Mr. Telmore klar til mobilkrig. Ingen mobilsucces for Danske Spil. Østjysk it-gazelle vil vokse i udlandet. Topchefer har lille it-forståelse. Forskere får skub til innovation. Deadline Games går til Hollywood.

Mr. Telmore klar til mobilkrig

Frank Rasmussen, stifter af mobiltelefoniselskabet Telmore, må efter tre års tvungen pause på grund af en konkurrenceklausul fra nytår igen drive mobilselskab. Frank Rasmussen formåede på få år at gøre lavprismobilselskabet Telmore til en direkte trussel mod etablerede selskaber som TDC, Sonofon og Telia. TDC købte i 2003 Telmore af Frank Rasmusen.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)

Ingen mobilsucces for Danske Spil

Danskernes spillelyst bliver først og fremmest stillet i kioskerne og via internettet, mens kun få spiller via mobiltelefonen. "Der er nogle enkelte, som helt tydeligt spiller på mobilspillet, men det er ikke det helt store drøn," erkender Thomas Rørsig, Danske Spils informationschef. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Østjysk it-gazelle vil vokse i udlandet

Dynamicweb Software i Århus, der udvikler content management-systemer til at opbygge og redigere hjemmesider på internettet, forventer at etablere sig på to-tre nye markeder i Europa i løbet af det kommende år. (Børsen)

Topchefer har lille it-forståelse

De danske topchefer er alt for dårligt klædt på til at forstå, hvordan en bedre udnyttelse af it-investeringerne kan få en positiv indvirkning på bundlinjen. Det viser et specialudtræk af datagrundlaget bag Dansk IT og Rambøll Managements årlige rapport IT i Praksis. (Børsen)

Forskere får skub til innovation

Københavns Universitet er i fuld gang med at planlægge åbningen af et nyt innovationscenter, som skal ligge i det tidligere anatomiske institut i København lige over for Zoologisk Museum. Centeret, der skal være på plads i løbet af 2007, skal blandt andet rumme universitetets ny tech transferenhed. (Børsen)

Deadline Games går til Hollywood

Det børsnoterede spilfirma Deadline Games indgår en toårig aftale med kendt filmproducent fra Hollywood. Målet er at producere et spil og en film samtidig til sammenlagt 350 millioner kroner. Et gennembrud, siger Deadline Games. (Berlingske Tidende)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere