Danske topledere raser over EU's Vista-angreb

En stribe danske it-direktører mener, at EU-Kommissionen går langt over stregen i sine seneste angreb på Microsofts nye styresystem Vista.

EU-Kommissionen advarer Microsoft mod at integrere sine egne sikkerhedsprogrammer i Windows Vista. Det kan betyde en ny retssag, påpeger Kommissionen.

- Først skyder EU-Kommissionen på Microsoft, fordi der er sikkerhedshuller i produkterne. Når så Microsoft kommer med et nyt styresystem, Vista, der tager højde for kritikken, så truer EU med en retssag, hvis de nye sikkerhedsmoduler integreres i Vista. Det er efter min mening en grotesk måde at håndtere tingene på, siger Torben Qvist, administrerende direktør, it-distributøren Actebis.

Masser af grå import

Torben Qvist fatter ikke, at både Computerworld og alle andre medier kritikløst formidler, hvad han ser som en politisk betinget EU-kritik af Microsoft.

- Vi risikerer at få en amerikansk og en skrabet europæisk version af Vista, og det medfører omgående en grå import af amerikanerversionen, og vi mister en formue i omsætning. Det kommer ind fra England, og det kommer ind fra Holland. Det er The usual suspect, der importerer, siger Torben Qvist.

Han understreger, at det ikke er det økonomiske element i sagen, der får ham på barrikaderne, men derimod den efter hans mening håbløst uprofessionelle behandling sagen får fra politisk side.

- Udover, at europæerne skal nøjes med en ringere sikkerhedsmæssig version, bliver det nødvendigt med to hold, der skal supportere skidtet, fordi hvad er det for en version, der supporteres?Er det den amerikanske version, eller er det den europæiske?, spørger han.

Han mener, at der i givet fald skal indføres to uddannelser af supportere og teknikere.

- Alt det aner de barylere dernede i Bruxelles ikke noget om. Som jeg ser det, så er det sådan nogle hovski snovski politiske advokater, der har sat sig et eller andet i hovedet, og de er efter min mening gået langt over stregen for, hvad der er ret og rimeligt, siger Torben Qvist.

Dejá Vu

Også forhandleren Topnordics administrerende direktør, Claus Hougesen, råber vagt i gevær:

- Hvis Microsoft bliver nødt til at lancere en skrabet version af Vista i Europa vil hele forretningen ryge uden om Europa, fordi Vista i så fald bliver importeret fra USA eller andre steder i verdenen med store konsekvenser for den europæiske økonomi, siger han.

Den nye sag ligner en fortsættelse af den, hvor Microsoft af EU's konkurrencemyndigheder fik påbud om at skille medieafspilleren Media Player ud fra Windows og oven i fik en bøde på 3,7 milliarder kroner.

Denne gang mener EU's konkurrencemyndighed, at Vistas sikkerhedsfaciliteter kører konkurrerende sikkerheds-producenter ud på et sidespor.

I bund og grund mener EU-Kommissionen, at Microsoft misbruger sin dominerende stilling på softwaremarkedet til at holde konkurrenterne stangen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere