Enarmede tyveknægte giver plus på bundlinjen

Med boards til enarmede tyveknægte og lottomaskiner lykkedes det sidste år for det danske datterselskab af tyske Kontron Technology at få plus på bundlinjen. "I Norden er vi unikke," siger direktør Ces Koetsier.

Efter adskillige år med solide underskud lykkedes det sidste år Kontron Technology at få plus på bundlinjen.

Selskabet producerer embedded motherboards og den største kundegruppe er spilindustrien.

- Vi sælger boards til enarmede tyveknægte og lottomaskiner, men også til medico-industrien og almindelig let industri, fortæller Kontron Danmarks hollandske direktør Ces Koetsier på fejlfrit dansk.

Kontron Technology, der er datterselskab af et tysk moderselskab, har haft en stribe vanskelige og underskudsgivende år i Danmark.

Voldsom vækst

Sidste år faldt omsætningen med tre millioner kroner og antallet af medarbejdere blev reduceret med 10 mand.

Ikke desto mindre lykkedes det Kontron at øge resultatet med mere end 13 millioner kroner til et overskud på godt fire millioner.

- 2004 brugte vi på at omstrukturere virksomheden, og det slog virkelig igennem i 2005, siger Ces Koetsier.

Omstruktureringerne gik i al væsentlighed ud på at standse produktionen af ISA-, PICMG- og tre en halv tomme standardboards.

Samtidig lukkede Kontron den afdeling, som producerede bokse og sagde farvel til 10 medarbejdere.

Samtidig outsourcede Kontron sin lagerfunktion til et af koncernens tyske søsterselskaber.

Lover syv års levetid

En af de ting som Kontrons kunder sætter pris på er, at virksomheden garanterer at levere de samme produkter i syv år i uændret form.

- Det er væsentligt for mange kunder, fordi det koster dem ufattelig mange penge, når et motherboard udgår eller ændres efter kort tid, og de derfor skal til at ændre eller opgradere deres produkter, siger Ces Koetsier.

På konkurrencefronten er det især virksomheder fra Østen og især Taiwan, der laver sammenlignelige produkter, mens konkurrenterne er stort set ikke eksisterende herhjemme.

- I Norden er vi ret unikke, fastslår Ces Koetsier beskedent.

Han tilføjer, at det går rigtig godt i øjeblikket for Kontron og forventer vækst i såvel omsætning som overskud i 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere