Konkurrent: Cybercity risikerer kannibalisering

Cybercity taber firstmover-kunder på gulvet med selskabets afventende strategi på bredbåndsområdet, mener konkurrenten Fullrate. Alligevel har Cybercity fat i den lange ende, mener teleanalytiker.

Internetleverandøren Cybercitys satsning på fastpris-løsninger og forbindelser til de brede kundegrupper med 512 Kbit/s-forbindelser passer konkurrenten Fullrate godt.

Det lille firma er etableret af fem tidligere Cybercity-medarbejdere for blot to en halv måned siden.

Og en stor del af kunderne er tidligere Cybercity-kunder som efterspørger kraftigere internetforbindelser, bedyrer markedsdirektør, Peter Mægbæk Madsen.

- Det kan man tolke, som man vil, men vores succes er baseret på, at folk har brug for mere end bare emailadresser, siger han.

Kraftige forbindelse en mangelvare

Fullrate leverer alene internetforbindelser til kunder i Hovedstadsområdet.

Ifølge Peter Mægbæk Madsen har selskabet fundet et hul i markedet, hvor der er brug for kraftigere internet-forbindelser, fordi de store selskaber ikke tidligere har ønsket at tilbyde services til de kunder, som efterspørger kraftige bredbåndsforbindelser.

Og det åbner mulighed for kannibalisering på de store udbyderes kundebase, hvis de ikke reagerer på udfordringen, mener Peter Mægbæk Madsen.

- Det er et voksende segment. Vi kan se, at TDC også har fået øje på det, mens Cybercity tøver lidt, siger Peter Mægbæk Madsen.

Cybercity har ret

Men ifølge teleanalytiker John Strand er det netop Cybercity, som har fat i den rigtige strategi, når selskabet satser på fastpris-løsninger og moderate bredbåndsforbindelser.

Firmaets strategi afspejler nemlig den internationale udvikling.

- De tilbudte båndbredder vokser i dag hurtigere end kundernes behov. Fremover vil vi se et stort prisfald på bredbånd, hvor vi får en masse services med på toppen gratis, siger John Strand.

Udviklingen mod meget lavere priser er nemlig i fuld gang i resten af Europa.

Eksempelvis tilbyder franske Neuf kunderne en 25 Mbit/s bredbåndsforbindelse, 63 tv-kanaler og ubegrænset fastnettelefoni til hele Europa, USA og Australien, New Zealand og Kina for 216 kroner om måneden, fortæller John Strand.

Opfylder egen målsætning

- Cybercity har ret med hensyn til brugernes behov. De båndbredder, som Fullrate snakker om, er bare en hygiejne-faktor. Den dårlige nyhed til begge firmaer er, at de skal levere meget mere for væsentligt færre penge, siger John Strand.

Foreløbig har Fullrate fanget omkring 3.500 kunder i nettet.

Firmaets målsætning er at få 1.000 nye kunder om måneden og derfor er markedsdirektøren godt tilfreds.

- Det er kunder, som vi synes er interessante at have. Det er kunder, som typisk er firstmovers, og som er på forkant med markedet, siger Peter Mægbæk Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere