Virksomheder flokkes om business intelligence

Tema: De danske virksomheder er voldsomt interesserede i business intelligence. Mange danske virksomheder befinder sig midt i feltet i en ny bi-modenhedsanalyse.

Der er stor interesse for at finde ud af, hvordan business intelligence kan komme virksomhederne til gavn.

Det viste det meget store fremmøde - 250 deltagere fra mere end 100 danske virksomheder - på en konference om business intelligence, som konsulenthuset Platon havde arrangeret i København i sidste uge.

Her fik ledere fra både it og forretning mulighed for at lytte til eksempler fra de ekstremt komplicerede og avancerede BI-løsninger i finansvirksomheder som Alm. Brand, BRF Kredit og Danske Bank til mere jordnære datakonsolideringsprojekter, der giver mulighed for at trække den relevante viden ud i mellemstore produktionsvirksomheder som BTX Group (det tidligere Brandtex).

- Vi har lavet en modenhedsanalyse blandt danske virksomheder, som bruger business intelligence. Analysen har fem trin med et som begynderniveau og fem som ekstremt avanceret business intelligence. Resultatet er, som vi forventede, at de fleste danske virksomheder befinder sig på niveau to eller tre, fortælte administrerende direktør Michael Borges fra Platon.

Målet er ikke topniveau

- Det er afgørende at understrege, at målet ikke er niveau fem for alle virksomheder. Mange vil have fået opfyldt deres behov ved at nå et trin højere end niveau to, siger Michael Borges.

Niveau to er efter hans opfattelse så langt, som de fleste virksomheder kan nå ved at plukke de lavt hængende frugter.

I BI-sammenhæng vil det ofte sige implementering af en platform og stukturering af data.

Skal man videre med arbejdet kræver det inddragelse af forretningen og projekter, hvor der samarbejdes om at anvende data.

Oppe på trin fem opereres der med begreber som pervasive business intelligence.

Det er en udvikling, der begynder nede på niveau tre med de første skridt i retningen af business intelligence i realtid, så brugerne online kan følge viden om omsætning, produktion eller lignende og sammenholde dem med planlagte mål og dermed reagere lynhurtigt på afvigelser.

Vækker bekymring

- Der er et enormt spænd fra den ene ende af modenhedsskalaen til den anden. Derfor er business intelligence noget meget forskelligt for forskellige organisationer, selv om leverandører ofte gerne vil tegne et idealbillede, siger Michael Borges.

Det er et spænd som dog også vækker bekymring hos leverandørerne.

Softwarehuset SAS har udviklet BI-software i 30 år, og her siger den øverst ansvarlige for koncernens marketing Jim Davis, at der er noget forvirring om begrebet business intelligence lige nu.

- Mængden af data og information i virksomhederne fordobles hvert år. Og lige nu er der en risiko for at, at markedet generelt undervurderer kompleksiteten i den teknologi, der ligger til grund for business intelligence – det er konsekvensen af , at BI topper it-chefernes dagsorden lige nu, siger Jim Davis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere