Direktør ud af Uni2 efter røde tal i regnskabet

Den administrerende direktør hos Uni2 Daniel C. Elfort er nu fortid i hostingselskabet, der har vendt et overskud i 2004 til et underskud i seneste regnskab.

Administrerende direktør Daniel C. Elfort opsagde fredag sin stilling i hosting-selskabet Uni2, der kom ud af 2005 med et tab på en halv million kroner, og som siden købet af konkurrenten Tiscali har døjet med utilfredse kunder.

Uni2 har fået indsat Mads Liebst Gunnersen som ny topchef.

- Vi arbejder lige nu på at få hele gruppen konstitueret. Det er en beslutning fra i fredags, og selv om man arbejder i weekenden, så er der stadig masser at lave, siger Uni2’s nye administrerende direktør Mads Liebst Gunnersen.

Opsigelsen fra Daniel C. Elfort kom samme dag som Uni2 fremlagde årsregnskabet for 2005 med et underskud på en halv million kroner. Et tab på knap seks millioner kroner i forhold til regnskabsåret 2004.

Utilfredse kunder

Underskuddet kommer efter et særdeles turbulent år for virksomheden, hvor opkøbet af Tiscali gav kraftige dønninger i form af tekniske problemer med webhoteller, internetopkoblinger og mailserver-problemer.

Problemerne resulterede i mange utilfredse kunder, både hos private og erhvervskunder.

Computerworld satte i foråret fokus på firmaets problemer, som især var til stor gene for mindre virksomheder, der sloges med lange supporttider hos Uni2 og manglende mails i indbakken.

Årsagen til problemerne var ifølge Daniel C. Elfort et uforholdsmæssigt stort antal spammails som indtræf samtidig med firmaets planlagte overflytning af 10.000 tidligere Tiscali kunder til firmaets egen platform.

Ingen sammenhæng

Daniel C. Elforts opsigelse har ifølge Mads Liebst Gunnersen ingen sammenhæng med fremlæggelsen af det nye regnskab.

Ifølge Daniel C. Elfort selv skyldes opsigelsen uenigheder om firmaets strategi.

- Min bestyrelse og jeg har ikke været helt enige om den fremtidige strategi for UNI2 og det er naturligvis afgørende, at en administrerende direktør er 100 procent committet på den valgte linje. Derfor finder jeg det rigtigst at overlade posten til nye kræfter, siger Daniel C. Elfort i en pressemeddelelse.

Uni2 har trods underskuddet på 600.000 kroner hævet omsætningen og antallet af medarbejdere. Det skyldes ifølge ledelsesberetningen opkøbet af Tiscali.

I 2004 havde selskabet således en nettomsætning på 50,1 millioner kroner, som i 2005 steg til 61,1 millioner kroner, mens antallet af medarbejdere steg fra 28 til 42.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere