It-konsulent kalder til kamp mod medielicens

Flere end 1000 personer har givet deres støtte til en underskriftindsamling på internettet mod den nye medielicens på blandt andet computere. Manden bag indsamlingen vil flytte til Sverige i protest.

En internet-protest mod den nye medielicens på computere og visse mobiltelefoner tog tirsdag fart, efter en aftale mellem Folketingets partier minus Enhedslisten gjorde den nye licens til en realitet.

Flere end 1.000 personer har nu skrevet under på protesten. Over halvdelen er kommet til det seneste døgn, fortæller it-konsulent Jesper Sommer, der er manden bag underskrift-indsamlingen på stopcomputerlicens.dk.

Også på andre sider på nettet samles der underskrifter ind. Jesper Sommer vil nu tage kontakt til folkene bag for at få koordineret indsatsen.

Intet fjernsyn

- Den nye licens er udtryk for, at den teknologiske udvikling har overhalet DR, men i stedet for at møde de nye udfordringer, har man overbevist politikerne om, at de skal kræve licens for alt mellem himmel og jord med en skærm, siger Jesper Sommer.

Jesper Sommer har selv valgt et liv uden fjernsyn, men hverken kan eller vil undvære en computer med internetforbindelse.

Til gengæld vil Jesper Sommer gerne være uden den nye licens på cirka 2.000 kroner om året for en computer med adgang til internettet. Faktisk overvejer han i øjeblikket at flytte til Sverige i protest mod den nye licens.

- Det er ikke fordi, jeg har noget imod hverken DR eller public service, men jeg har noget imod, at man laver en ordning, der er så bred, at stort set ingen alligevel kan slippe fri for den. Så må politikerne stå ved, at man indfører en skat på medieforbrug, og at man vil have alle til at betale, siger Jesper Sommer.

Kritisk tænketank

Også i den borgerlige tænketank Cepos tager man forbehold over for modellen bag medielicensen.

Det skyldes ifølge kommunikationschef Kasper Elbjørn, at modellen er i strid med intentionen i regeringens skattestop.

- Vi opfatter skattestoppet som en positiv ting og er meget opmærksom på, om regeringen overholder det. Medielicensen er efter vores opfattelse et brud på ånden i skattestoppet, siger Kasper Elbjørn.

Det skyldes ifølge Kasper Elbjørn, at regeringen forventer at opnå en merindtægt på medielicensen uden at andre skatter og udgifter nedsættes.

- Ånden i skattestoppet er, at man kun indfører brugerbetaling, hvis man ophæver andre skatter og afgifter. Her går man efter at skabe et merprovenu, siger Kasper Elbjørn.

Relevante link

Stopcomputerlicens.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere