Det østrigske teleselskab One med TDC i ejerkredsen er på vej til at blive solgt.
Telegiganten France Telecom og kapitalfonden Carlyle har budt mere end 11 milliarder kroner for selskabet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
France Telecom ejer allerede knap 18 procent af selskabet, der har TDC i ejerkedsen med en andel på cirka 15 procent.
Den største medejer af østrigske One er den tyske energikæmpe E.On, der sidder på 50,1 procent af aktierne.
Hverken France Telecom eller kapitalfonden Carlyle har ønsket at kommentere Reuters oplysninger om et kommende køb af One.