Gatetrade hæver leverandørtal med 900 procent

Stor fremgang af kunder og leverandører sikrer med en vækst på 96 procent e-handelsfirmaet Gatetrade et resultat som nærmer sig nul. Dermed indhenter firmaet et underskud på næsten 20 millioner kroner.

- Nu begynder tingene at ske, siger direktør hos Gatetrade, Henrik Porsborg.

Udmeldingen kommer med selskabets årsregnskab i hånden. Det vister et betydeligt mindre underskud end sidste år.

Samlet set har virksomheden nu et negativt resultat før skat og afskrivninger på 700.000 kroner, mens underskuddet sidste år var 19,4 millioner kroner.

Stor fremgang på leverandørsiden

Gatetrade tjener penge på løsninger til e-handel mellem virksomheder.

Og det er især den store fremgang på leverandørsiden, som sikrer Gatetrade det pæne resultat, fortæller Henrik Porsborg.

Antallet af leverandører på firmaets e-handelsløsning - der sidste år var 207 - er nu helt oppe på 1.107, siger direktøren.

Fremgang i Danmark

Bortset fra et par ekstra kunder på Island, hvor firmaet startede i januar, er den massive fremgang på kunder og leverandører primært sket i Danmark.

Virksomheden har i årets løb skåret antallet af medarbejdere ned fra 27 til 19 og dermed halveret personaleudgifterne.

Det er sket for at trimme virksomheden, og skyldes ifølge direktøren, at firmaet har skåret ideen med at have medarbejdere til at stå for indhentning af ordrer for kunderne væk.

- Vi skal nok være en smule flere, end vi er nu. Men på nær to tre stykker har vi nu den størrelse, vi skal have, siger Henrik Porsborg.

Med den pæne fremgang in mente satser firmaet næste år på et budgetteret overskud på omkring 10 millioner kroner.

- Vi er inde i et interessant marked, hvor der er bevægelse, siger Henrik Porsborg.

Gatetrade ejes af finansmanden Ib Kunøes selskab, Consolidated Holdings, som i 2004 overtog virksomheden fra et konsortium bestående af Danske Bank, Mærsk Data, TDC og Post Danmark.

Ib Kunøe er bestyrelsesformand i Ementor, Columbus IT Partner og Danware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere