Mobiludvikler går efter standardprodukter

HandStep, der hidtil har koncentreret sig om at udvikle skræddersyede mobile løsninger, fokuserer nu også på standardprodukter til især mindre virksomheder.

Ved årsskiftet besluttede mobilløsningsselskabet HandStep sig for at lægge kursen om.

Virksomheden, der de sidste fem år har udviklet skræddersyede løsninger inden for mobilkommunikation, vil fremover også bruge ressourcer på produktudvikling af standardprodukter.

- Igennem de sidste år er jeg ofte blevet kontaktet af mindre virksomheder med fem til ti ansatte, som ønskede vores hjælp til at optimere processer ved hjælp af en mobil løsning, fortæller Brian Nielsson, stifter af HandStep.

Desværre, for dyrt

Som regel har han måttet skuffe de små virksomheder, fordi det simpelthen ikke kan betale sig for de små selskaber at få specialudviklet en løsning til mobilkommunikation.

- Men situationen har ændret sig. Kombinationen af, at teknologien er blevet mere moden, og at vi har udviklet et framework gør, at vi kan udvikle standardprodukter, som kan konfigureres til individuelle behov til en konkurrencedygtig pris, siger Brian Nielsson.

Blandt HandSteps konkurrenter er Thy Solutions, Expandit og CapIT.

Slap tøjlerne

Brian Nielsson, der stiftede HandStep og er hovedaktionær i virksomheden, slap sidste år tøjlerne og overlod posten som administrerende direktør til Christian Poulsen

- Det var et svært skridt at tage, men det er gået fantastisk, og jeg kan nu koncentrere mig om at udvikle forretningen i stedet for at sidde og administrere, siger Brian Nielsson.

Selskabet har investeret på flere fronter, blandt andet er antallet af ansatte fordoblet, og investeringerne er klaret uden at stifte gæld, hvilket Brian Nielsson er rigtig godt tilfreds med.

Han forventer, at HandStep i løbet af det næste år omsætter for små 10 millioner kroner alene på standardprodukter, hvor der for at år siden blev omsat for bare enkelt million.

Forventningen er, at HandStep øger omsætningen i indeværende år til 28 millioner kroner, og at der hentes et overskud på omkring to millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere