AMD satser på lavt energiforbrug i processorer

Chipproducenten AMD vil fortsat satse på lavt energiforbrug til at æde af rivalen Intels dominerende markedsandel på markedet for desktop-processorer.

Chipproducenten AMD har angiveligt ikke tænkt sig at pille for meget ved den opskrift, der i løbet af de seneste to år har bragt selskabet tættere på rivalen Intel målt på markedsandele.

AMD præsenterede i denne uge den kommende generation af processorer.

Ligesom med den foregående er det især lavt energiforbrug, der er det største salgsargument.

Mens Intel for år tilbage spurtede fra AMD i megahertz-kapløbet, måtte AMD trække en kanin op af hatten og valgte at slå til på Intels ømme punkt, strømforbruget.

Har givet pote

Det har givet pote, selv om Intel nu også har lanceret sin nye generation af chips, hvor lavt strømforbrug også er i højsædet.

AMD's kommende chips til desktop-markedet vil fås i både dobbeltkerne-versioner af Athlon 64 X2 og enkeltkerne-versioner af Athlon 64 og lavprisprocessoren Sempron.

De nye processorer vil ifølge AMD blive omkring fem procent dyrere end de nuværende.

Til gengæld vil de have et energiforbrug på mellem 35 og 65 watt, hvor de nuværende desktop-processorer har et forbrug på 89 watt.

Det lavere energiforbrug vil betyde en mindre varmeudvikling og dermed mindre behov for et støjende og pladskrævende kølesystem.

Dermed håber AMD, at selskabets processorer vil blive ekstra attraktive for mediecenter-pc'er og i settop-bokse.

AMD har i forvejen en større del af markedet for netop mediecenter-pc'er, som har været med til at sikre selskabet rekordhøj indtjening sidste år.

- Varmen, støjen og blæserhastigheden falder. Det er vigtigt, hvad enten man er en it-chef, der skal styre en skov af pc'er, eller man er en forbruger, der forsøger at finde plads til en diskret pc til soveværelset eller stuen, siger marketingchef David Schwarzbach fra AMD.

Selvom AMD benytter samme opskrift, som har givet selskabet succes hidtil, så har Intel ikke forholdt sig passiv. Selskabet vil senere i år sende de første processorer på markedet, der er fremstillet med den nye 65 nanometer-teknologi, hvilket kan give selskabet en teknologisk fordel i forhold til AMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere