Red Hat Linux får indbygget virtualisering

Linux Red Hat integrerer virtualiseringsteknologien Xen i sin kommende Red Hat Enterprise Linux 5.

Når Red Hat Enterprise Linux 5 (RHEL5) frigives sidst på året, vil open source-virtualiseringspro­duktet Xen være en del af pakken.

For Red Hats CTO for udvikling, Brian Stevens, og Xensources vicepresident for forretningsudvikling, Frank Artale, er det en vigtig milepæl for open source-virtualisering.

– Servere bruger normalt ikke mere end omkring 20 procent af CPU-kapaciteten. Med virtualisering kan det forøges til 80 procent ved, at der kører flere virtuelle servere på den samme fysiske server, siger Brian Stevens.
Xensource lægger vægt på, at virtualiseringsteknologien i Xen er open source.

– Vi vil i fællesskab med udviklere, partnere og distributører gøre Xen til den åbne industristandard for virtualisering, siger Frank Artale.

Xensource blev dannet i 2004 af en personkreds fra det engelske universitet Cambridge. De var alle involveret i universitetets open source-virtualiseringsprojekt Xen, der startede i 2002.

Det kan få betydning for den førende leverandør af virtualiseringssoftware, VMware, når Red Hat tager Xen ind som en del af RHEL5. Red Hat har et partnerskab med VMware, men har altså valgt at integrere Xen i RHEL5 frem for VMwares produkt. Ifølge Brian Stevens var det et naturligt valg, da Xen er open source og baseret på GPL-licensen.

– På grund af licensbetingelser, havde vi havde ikke den samme mulighed med VMware, siger Brian Stevens, Red Hat.
Han mener, at virtualiseringsteknologien i dag er ved at blive en standardvare, så det næste skridt er at få skabt nogle åbne standarder for håndtering af virtuelle miljøer.

– Red Hat fokuserer på at definere åbne og veldokumenterede API’er. Xen har i dag interfaces, men de ændrer sig løbende. Vi arbejder sammen med eksempelvis Xensource på at skabe nogle åbne og stabile API’er til Xen, der kan anvendes til at håndtere de virtuelle miljøer, siger Brian Stevens.

Planerne er i første omgang at få skabt stabile API’er til at håndtere den virtuelle maskine. API’erne skal gøre det muligt at anvende scriptsprog til eksempelvis at starte og stoppe en virtuel maskine samt flytte en virtuel maskine fra en server til en anden.

Dernæst skal der defineres og udvikles API’er til at håndtere og overvåge ressourcer for de virtuelle maskiner. API’et skal give adgang til ressourcer som CPU-forbrug og memory-forbrug for den enkelte virtuelle maskine. API’et skal også gøre det muligt at definere politikker for, hvordan de virtuelle maskiner kan dele ressourcer.
– Xen-API’et under udvikling. Det er målet, at det skal være stabilt, når RHEL5 frigives, siger Brian Stevens.

Allerede nu kan interesserede dog anvende biblioteket libvirt, der kan anvendes til at overvåge og konfigurere Xen. Libvirt kan anvendes fra C og Python.

Red Hat og Xensource lægger stor vægt på, at Xen kan håndteres af andre leverandørers management-løsninger.

– Det er vigtigt, at API’et gøres parat til at arbejde med eksisterende løsninger. Vi taler med systemleverandører for at sikre, at API’et kan anvendes, siger Frank Artale.

Frank Artale mener, at virtualisering stadig er i sin begyndelsesfase.
– Man kan sammenligne det med starten på pc-server-æraen. Dengang tog man en almindelig pc, stillede den på højkant og kaldte den en server. Derfra udviklede tingene sig langsomt med konkrete serverspecifikke løsninger som serverstyresystemer. Vi er lidt på samme stade. Nu gælder det om at få defineret fælles standarder og få den virtuelle infrastruktur på plads, siger Frank Artale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere