S: Nyt sikkerhedsråd en torpedo mod Sander

Etableringen af et nyt it-sikkerhedsråd er en torpedo mod videnskabsminister Helge Sanders it-sikkerhedspolitik. Det mener Socialdemokraternes it-ordfører, der hilser det nye råd velkomment.

Etableringen af et nyt it-sikkerhedsråd med udgangspunkt i Dansk IT og andre aktører i it-branchen viser, at videnskabsminister Helge Sanders (V) nedlæggelse af Rådet for IT-sikkerhed var et fejlskud.

Det mener Socialdemokraternes it-ordfører, Magnus Heunick, der glæder sig over det nye initiativ.

- Det er en torpedo mod Helge Sanders it-sikkerhedspolitik. Oprettelsen af det nye råd viser, at der fortsat er stor utilfredshed med, at ministeren slagtede Rådet for IT-sikkerhed, uden at sætte et tilstrækkeligt stærkt alternativ i stedet, siger Magnus Heunicke.

Godt initiativ

Det Radikale Venstres digitaliseringsordfører, Morten Østergaard, har tidligere kritiseret Sanders lukning af Rådet for IT-sikkerhed og roser det nye initiativ fra Dansk IT.

- Vi hilser det nye it-sikkerhedsråd velkomment. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det er fornuftigt, at det tilknyttes en interesse-organisation, men der er behov for et sikkerhedsråd, og det ligger bedre hos Dansk IT end ingen steder, siger Morten Østergaard.

Ved lukningen af Rådet for IT-sikkerhed i januar 2006 blev en del af rådets opgaver flyttet til Teknologirådet, mens ministeriet selv beholdt resten og samtidig oprettede et rådgivende it-sikkerhedspanel.

Den ny konstruktion er fra flere sider blevet opfattet som en nedprioritering af området.

Den udlægning deler man imidlertid ikke i Videnskabsministeriets It-sikkerhedskontor i IT- og Telestyrelsen, der løfter en del af arven fra det nedlagte råd.

- Det er ikke vores opfattelse, at der er sket en nedprioritering men en omprioritering, men man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor man skal sætte ind, siger kontorchef Flemming Faber.

Opbakning til nyt råd

Flemming Faber glæder sig over det nye initiativ på it-sikkerhedsområdet.

- Det er fremragende, at det private erhvervsliv ønsker at være med til at løfte opgaven og ikke bare overlader det til staten, siger Flemming Faber.

Han ser ikke noget problem i, at der fremover vil køre to parallelle initiativer inden for it-sikkerhed.

Samme melding kommer fra it-advokat Hanne Bender, der er formand for det sikkerhedspanel, som Helge Sander nedsatte i kølvandet på lukningen af Rådet for IT-sikkerhed.

- Der er så mange opgaver på sikkerhedsområdet, at det største problem er at prioritere mellem dem. Derfor er det kun glædeligt, at flere vil være med til at løfte opgaven, siger Hanne Bender.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere