Minister-tøven med åbne standarder skuffer

Det skaber skuffelse, at videnskabsminister Helge Sander (V) med støtte fra Dansk Folkeparti lægger op til at udskyde indførelsen af åbne standarder i det offentlige.

Videnskabsminister Helge Sander (V) og samtlige partiers it-ordførere taler varmt for indførelsen af åbne standarder i det offentlige, men ministeren ser alligevel ud til med støtte fra Dansk Folkeparti at udskyde indførelsen til efter 2008.

- Det er skuffende og frustrerende at se, at ministeren ikke støtter en hurtig implementering af åbne standarder, siger salgsdirektør i Oracle Danmark, Thomas Honoré.

Han er næstformand i foreningen af Open Source Leverandører og medlem af brancheforeningen IT-Branchens open source udvalg samt udvalget for digital forvaltning.

Større udgift

Thomas Honoré havde gerne set en mere klar opbakning fra Helge Sander til et forslag fra Det Radikale Venstre om at indføre åbne standarder i det offentlige allerede fra januar 2008.

- Der er ingen tvivl om, at jo længere vi venter med at indføre åbne standarder i det offentlige, jo dyrere bliver det at komme væk fra de lukkede standarder. Alligevel bliver indførelsen nu sparket til hjørne, siger Thomas Honoré.

Med støtte fra Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann har regeringen indtil videre flertal til ikke at følge de radikales forslag om åbne standarder fra 2008.

Sander og Dansk Folkeparti lægger nu op til at afvente en rapport om åbne standarder i det offentlige og de økonomiske konsekvenser fra et udvalg nedsat af Helge Sander.

- Venstre støtter åbne standarder, men vi kan ikke støtte den tidsplan for indførelsen, som de radikale lægger op til. Vi vil afvente rapporten og vil til sommer selv fremsætte et forslag om åben standarder, siger Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

Udover tidsplanen og de ukendte økonomiske konsekvenser havde videnskabsminister Helge Sander også andre forbehold over for det radikale forslag, da det blev behandlet i Folketinget i sidste uge.

Mangler understøttelse

Sander fremhævede blandt andet, at det ikke er nok, at et format er åbent. Det skal også være understøttet og udbredt, før man kan benytte det.

- Det problem løser sig selv, når det offentlige begynder at stille krav om åbne standarder. Indførelsen af åbne standarder er en elefant, der skal spises i små bidder og ikke i én stor mundfuld, men det skal ikke gå så langsomt, som i øjeblikket, siger Thomas Honoré.

Han mener, at den manglende opbakning til en hurtig indførelse af åbne standarder kommer på et kritisk tidspunkt.

- Den offentlige sektor står midt i strukturreformen med ændringer i opgavefordelingen og i de tilhørende it-systemer. Det er et oplagt tidspunkt for ministeren til at udstikke nogle retningslinjer for, hvordan vi får en digital forvaltning baseret på åbne standarder, siger Thomas Honoré.

Han opfordrer Helge Sander til at indbyde it-branchen til at give et bud på, hvordan implementeringen af åbne standarder kan sikre et mere dynamisk it-marked med bedre vilkår for de offentlige kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere