Kort nyt fra it-verdenen

Flere taster selv hos Skat. Firmaer dårlige til net-branding. Portal over Danmarks fredede bygninger.

Flere taster selv hos Skat

Danskerne har taget Skats TastSelv-løsning til sig, konstaterer skatteenheden, efter at nye tal viser, at knapt 30 procent flere selv har indberettet eller ændret deres selvangivelse i år i forhold til sidste år. Trods nedbrud i systemet i de første dage efter adgang blev åbnet har 700.000 borgere i år benyttet løsningen, oplyser Skat. Fristen for at indbrette ændringer udløb i denne uge.

Firmaer dårlige til net-branding

It-selskabet NNIT har vurderet de 100 største danske virksomheders brug af internettet til kommunikation. Det er kendte virksomheder med et etableret brand, der ligger i spidsen af analysen, som toppes af Danisco, Bang & Olufsen og Sonofon. Af brancher er det den finansielle sektor, it- og elektronikbranchen, medicinalbranchen og levnedsmiddelbranchen, der scorer højest. Undersøgelsen viser imidlertid, at størstedelen af virksomhederne kunne gøre det meget bedre.

Portal med Danmarks fredede bygninger

Hidtil utilgængelige data om fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark bliver nu tilgængelige på nettet via en ny portal, som softwarehuset Mjølner Informatics har udviklet for Kulturarvsstyrelsen. Tidligere skulle man henvende sig til Kulturarvsstyrelsen i København for at få detaljerede oplysninger om gamle huse og bygninger i Danmark. Nu kan man bare sætte sig ved computeren og klikke ind på www.kulturarv.dk/fbb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere